Flere udredes for ADHD - skærme under mistanke

Markant flere børn døjer med koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet og bliver udredt for diagnosen ADHD.

På bare ét år er antallet af ADHD-udredninger af børn og unge under 18 år steget med 16 procent. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Professor Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for ADHD-databasen under RKKP. Han mener, at udviklingen til dels skyldes en presset hverdag både i skole og familie.

Men samtidig ser han tegn på, at børns voksende brug af elektroniske skærme som smartphones, tablets og computere spiller en stor rolle for udviklingen.

- Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med, siger han.

Fra april 2021 til 31. marts 2022 steg tallet til 4715 udredningsforløb fra 4030 i samme periode i 2020/2021.

Udredningerne er steget de seneste år. For tre år siden var der 26 procent færre henviste patienter.

- Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, siger Niels Bilenberg.

Manglende ressourcer 

Han peger på, at højere klassekvotienter i skolerne og mindre tid til den enkelte presser børn med indbygget skrøbelighed såsom ADHD eller autisme.

Ifølge forskningen er ADHD arveligt betinget for omkring 80 procent. Men miljøet spiller også en stor rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.

- Kombinationen af genetisk disposition for ADHD og miljø med lav social kontakt og mindre stimulering er central. Hvor der ikke er overskud til at tage sig af et sårbart barn, siger Niels Bilenberg.

Han peger på undersøgelser, der viser, at unge, som trives dårligt, også bruger forholdsmæssigt mest tid sammen med elektroniske skærme. Men om de unge trives dårligt på grund af højt skærmforbrug, eller om de bruger skærmen som elektronisk sut, når den fysiske verden bliver svær, det er fortsat ikke bevist.

Imran Rashid er speciallæge og forfatter til blandt andet bogen "Sluk", der handler om, hvordan teknologi påvirker mennesker.

- Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den. Så en hyperstimulation via skærme kan nærmest træne dig op til opmærksomhedsforstyrrelse, der ligner ADHD, siger han.

Overstimuli

Aida Bikic er ph.d., lektor og psykolog hos Region Syddanmark og forsker blandt andet i børn med ADHD.

- Stadigt flere studier, senest fra Yale, peger på, at skærmtid og overstimuli ikke er godt for hjernen, og at det kan hænge sammen med angst og depression, siger hun.

- Som barn skal man jo lære sig at udsætte sin belønning og sine impulser. Der er skærme virkeligt dårlige, når børn sidder mange timer dagligt foran en skærm, siger hun.

Både børn og voksne, der henvises til sygehuspsykiatrien, har ret til udredning inden for 30 dage. Men flere af landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har i øjeblikket dispensation fra udredningsretten.

Flere ADHD-udredninger betyder, at børnene skal vente i længere tid på en diagnose. Problemet underbygges af mangel på speciallæger.

- På min afdeling har vi i løbet af to år mistet seks speciallæger, og vi havde ikke for mange i forvejen. Vi bløder medarbejdere til private udbydere, som der bliver flere og flere af, siger Niels Bilenberg.

/ritzau/