Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Flere og flere børn begynder i skole som seksårige

Andelen af børn, der får udskudt skolestart med et år eller to, er mere end halveret siden 2009, men det har dog ikke fået flere til at gå 0. klasse om.
10. AUG 2020 6.08

Andelen af børn, der begynder i skole det år, hvor de fylder seks år, er steget støt siden 2009, så det nu gælder 91 pct. af en årgang. Samtidig er andelen af børn, der får udskudt skolestart med et år eller to, mere end halveret, men det har dog ikke fået flere til at gå 0. klasse om.

Skolelederne synes udviklingen ser fornuftig ud, mens undervisningsordførere fra SF og Venstre ønsker, at flere børn får udskudt skolestarten, skriver KL's nyhedsmagasin Momentum.

I 2009 blev undervisningspligten udvidet med et år, så alle børn i udgangspunktet skal starte i skole i det år, de fylder seks år. Det har i den grad haft en effekt, viser en ny Momentum-analyse. Sidste år var det 91 pct. af alle børn, der begyndte som seksårige, mens det kun var 82 pct. i 2009.

I samme periode er andelen af børn, der begynder i skole som syv- eller otteårig, mere end halveret fra 13 til 6 pct. Det har dog ikke fået andelen af børn, der går 0. klasse om, til at stige. Den er nemlig faldet svagt fra 2,8 til 2,4 pct.

- Det er en markant udvikling, der tyder på, at der er kommet et øget pres på, at børn skal starte det år, de fylder seks år. Det er en logisk konsekvens af lovændringen, men det er svært at sige entydigt, om udviklingen er positiv eller negativ, siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.

Fin udvikling

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at udviklingen ser fin ud:

- Generelt set mener jeg, at det er en rigtig udvikling. Hvis man mener, at det er mere rigtigt, at 80 pct. end 90 pct. skal starte i skole som seksårig, så er jeg uenig. At 20 pct. af børnene skulle være så forskellige fra gennemsnittet, at de ikke er i stand til at starte i den samme klasse, det synes jeg simpelthen er for stort et tal.

Claus Hjortdal hæfter sig især ved, at der ikke er flere, der går 0. klasse om, selvom færre får udskudt skolestart:

- Selvom flere starter på det tidspunkt, hvor flertallet bør starte, så er der ikke flere, der går 0. klasse om. Det må betyde, at vi rammer de børn, der har brug for udskudt skolestart, relativt fornuftigt. Hvis der var mange flere, der havde brug for at udskyde skolestart, så ville man logisk også se flere, der blev nødt til at gå om, siger han.

Faglig vurdering vigtigst

Det er kommunerne, der beslutter, om et barn kan få udskudt skolestarten med et år, og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S), mener, at udviklingen er en naturlig konsekvens af lovændringen i 2009.

- Det er grundlæggende en god idé, at så mange børn som muligt følges ad aldersmæssigt, fordi det giver det bedste udgangspunkt for at skabe stærke børnefællesskaber. Der er selvfølgelig børn, der har behov for et ekstra år i børnehave. Det er der trods alt seks pct., der får hvert år, og vi ser ikke flere, der går 0. klasse om. Det allervigtigste er, at man i hvert enkelt tilfælde laver en pædagogisk faglig vurdering i et tæt samarbejde med forældrene, hvor de bliver hørt og inddraget i et samarbejde med dagtilbud og skole, før man træffer den endelige beslutning, siger Thomas Gyldal Petersen.  

SF’s undervisningsordfører Jacob Mark mener dog, at der behov for at lave reglerne om, så flere børn får udskudt skolestart:

- Vi mener, at det er gået for vidt, fordi vores tydelige opfattelse er, at der i dag er børn, der ville have bedst af et år ekstra i børnehave, som alligevel bliver tvunget i skole på grund af økonomi, fordi det er billigere at gå i skole end et år ekstra i børnehave, siger Jacob Mark.

Venstres undervisningsordfører og tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at det er en rigtig ambition, at flest muligt skal starte i skole som seksårig, men vil også have ændringer:

- Der var en tendens før lovændringen til, at flere og flere startede senere, og det er ikke nødvendigvis godt. Derfor er den generelle regel en god idé. Men vi synes, at man nogle steder er gået for vidt i ikke at ville acceptere de individuelle behov, der kan være for at starte senere, siger Ellen Trane Nørby.

ka