GRIBSKOV: Fire udvalgsformænd fra partier, der efter en budgetstrid står uden for 2017-budgettet, er ved en række konstituerende møder i fagudvalgene fredag formiddag blevet frataget deres poster. De fire er Bo Jul Nielsen (S) fra teknisk udvalg, Sisse Krøll Willemoes (NytGribskov) fra børneudvalget, Morten Jørgensen (NytGribskov) fra plan-og miljøudvalget og Lone Møller (S) fra erhvervs-og beskæftigelsesudvalget.
- Det er et udtryk for, at Kim Valentin ønsker at fjerne hele oppositionen på formandsposterne og ikke ønsker det brede samarbejde. Vi blev tilbudt tre næstformandsposter i fagudvalgene, men så skulle vi skrive under på budgettet, og det har vi ikke ønsket at gøre for ussel mammon, siger en ærgerlig Bo Jul Nielsen til Frederiksborg Amts Avis.
Borgmester Kim Valentin (V) lægger da på ingen måde skjul på, at konstitueringen afspejler et ønske om at få formænd for udvalgene, som kan stå inden for budgettet
- Det er rigtigt, at vi ikke kan have nogen til at lede et udvalg, som ikke har stemt for budgettet. Vi kan ikke have en ledelse, der ikke går ind for at bruge pengene, som vi har besluttet i budgettet. Men jeg har inviteret Socialdemokraterne ind og givet dem et tilbud, som de har valgt at sige nej til, siger borgmesteren.
De nye udvalgsformænd er:
- Teknisk udvalg: Brian Lyck Jørgensen (DF)
- Børneudvalget: Trine Mette Egetved-Sørensen (K)
- Plan- og miljøudvalget: Jesper Hagen Behrensdorff (K)
- Erhvervs- og neskæftigelsesudvalget: Jørgen Emil Simonsen (V)
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













