Fem beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast er smittet med coronavirus. Det bekræfter Udlændingestyrelsen over for Ekstra Bladet. De smittede har boet i den samme bygning. De er efterfølgende blevet overflyttet til et center i Brovst i Nordjylland, skriver avisen.
De øvrige beboere i bygningen er alle blevet testet for coronavirus. Udlændingestyrelsen afventer fortsat deres testresultater. Hvor mange der er blevet testet, fremgår umiddelbart ikke. Indtil smitten er under kontrol, er der lukket for besøgende. Der bor cirka 245 personer på det midtjyske udrejsecenter. Ifølge Ekstra Bladet ved styrelsen ikke, hvordan smitten er opstået, men man har ikke mistanke om, at der er smittede medarbejdere.
Det er Kriminalforsorgen, som driver udrejsecentret. På Kærshovedgård bor afviste asylansøgere, personer, der er udvist ved dom, samt mennesker på tålt ophold. Beboerne er som udgangspunkt underlagt opholdspligt, der betyder, at de har pligt til at bo og overnatte på centret, men de kan frit komme og gå i løbet af dagen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.