

BORNHOLM: Nuværende redaktør på DK-Økonomi - og tidligere chefredaktør for BT og Søndagsavisen - Arne Ullum giver sit bud på, hvordan han mener, journalister favoriserer nogle fremfor andre, når han fredag formiddag står for arrangementet 'Derfor har danske medier bias!'. Det foregår fredag 16. juni, 10:30 - 11:15.
Senere fredag er avisens Kommunens faste indslag 'Bag om Borgmesteren' rykket ind på Folkemødet, når Kommunens Hanne Korvig møder overborgmester i København Frank Jensen (S). Introduktionen lyder:
Vi ved, at Frank er overborgmester. At han bruger briller. Og har været justitsminister. Men ved vi, hvad der ligger på hans natbord? Hvordan han får tid til sin familie? Hvad der kan gøre ham bange, og hvad meningen med Franks liv egentlig er? Det foregår fredag 16. juni, 11:45 - 12:45.
Hvad er det, K kan?
Mens De Konservatives opbakning er raslet ned på landsplan, klarer de sig forrygende i mange kommuner. Ikke kun i de kommuner, De Konservative kan regne som politiske højborge, lykkedes det partiet at sikre sig borgmesterposter. Der er flere eksempler på kommuner, der trods blåt flertal ender med K-borgmestre i centrum-venstre-alliancer.
Hvad er det helt særlige, som det lille borgerlige parti kan? Bliv klogere i samarbejde med professor Ulrik Kjær og borgmesterkandidat Per Møller Jensen (S) samt Peter Frederiksen (V), medlem af Økonomiudvalget i Hillerød, når de stiller op til debat om 'Kommunale kongekabaler' i DK Mediers telt fredag 16. juni 13:30 - 14:15.
Alle arrangementer foregår i DK Mediers telt F14 ved Allinge Røgeri / Bibliotek.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.