Fanø-Esbjerg-rute må nøjes med én færge

KORT NYT17. MAR 2020 11.55
TEMA: Corona

FANØ / ESBJERG: På grund af skemalagt vedligehold af den ene af færgerne, der sejler mellem Fanø og Esbjerg, M/F Fenja, var det meningen, at M/S Sønderho skulle være sat ind på ruten fra denne uge. Men det droppes nu af sundhedsmæssige hensyn i forhold til coronakrisen, skriver JydskeVestkysten

M/S Sønderho er nemlig for lille til, at passagerer vil kunne holde den for tiden fornødne afstand til hinanden under overfarten.

På trods af pendlerne er rejselysten dog så lille for tiden, at kapaciteten ikke bliver et problem, siger Jesper Maack, PR- og kommunikationschef ved Fanølinjen, til avisen.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev