dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Faldende børnetal i Aalborg gør, at dagplejere mister deres job

KORT NYT
14. JAN 2025 7.00

AALBORG: Aalborg Kommune har siden november 2023 afskediget 55 dagplejere som følge af faldende børnetal. Det sker på trods af, at over 20 pct. af dagplejerne i flere nordjyske kommuner snart kan gå på pension, og det kan betyde, at der fremover kommer til at mangle pasningstilbud til de mindste børn. I Morsø Kommune er 26 procent af dagplejerne ældre end 60 år. I Vesthimmerland og Jammerbugt gælder det 25 procent, mens tallet i Aalborg er 22 procent. Det skriver TV2 Nord. 

Det er bekymrende, at flere kommuner vælger at opsige dagplejere i perioder med faldende børnetal - især når mange seniorer snart går på efterløn eller pension. FOA Nordjylland opfordrer derfor alle kommuner til at fremtidssikre dagplejen. Det mener Anne-Grethe Sveistrup, som er ansvarlig for pædagogisk sektor i FOA Nordjylland. Kommunen holder dog fast, at det ikke kan betale sig at beholde dem. 

- Vi kan ikke holde på en arbejdskraft, vi ikke bruger. Lige nu har vi cirka 25 procent af vores kapacitet på dagplejeområdet, som vi ikke bruger ordentligt, og det er simpelthen for dyrt, siger Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune. 

lgn

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faldende-boernetal-i-aalborg-goer-at-dagplejere-mister-deres-job

GDPR