Antallet af timer i folkeskolen, hvor læreren har de rette kompetencer til at undervise i det pågældende fag, stiger. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.
I skoleåret 2015/2016 drejede det sig om 83,2 pct. af undervisningstimerne. I det nuværende skoleår er tallet steget til 85,1 pct.
Det begejstrer undervisningsminister Merete Riisager (LA).
- Vi ved, at lærerne er den enkeltstående faktor, som betyder mest for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. Derfor er godt at se, at så mange kommuner prioriterer opkvalificering og efteruddannelse af lærerne, siger hun i en pressemeddelelse.
Lærere med linjefag
I 2014 lavede Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende regering en aftale om fuld kompetencedækning i 2020.
Det vil sige, at 95 pct. af undervisningstimerne i folkeskolen skal varetages af lærere, der har linjefag eller har tilsvarende kompetencer inden for faget.
Når der er matematik på skemaet, skal det altså være en uddannet matematiklærer, der står for undervisningen. Hvis det ikke er tilfældet, skal det være en lærer, der har opnået samme viden om matematik på anden vis.
Med 85,1 pct. i det nuværende skoleår er et af delmålene på vej mod fuld kompetencedækning opfyldt.
Lolland lavest, Nordfyn højst
Kompetencedækningen varierer dog meget. Både på kommunalt niveau og i de forskellige fag.
Lolland Kommune er med 67,9 pct. således den kommune med lavest kompetencedækning, mens Nordfyns Kommune ligger på 92,5 pct.
Med hensyn til fag ligger fysik/kemi i top. Her bliver 96,2 pct. af timerne anført af faguddannede lærere.
Natur/teknologi i bund
Et af de dårligst dækkede fag er natur/teknologi, der ligger på 63,5 pct.
Det bekymrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA.
- Det er rigtig ærgerligt, at børnene har nogle lærere, der ikke har den gnist og indsigt i faget som gør, at de kan lære det videre. Det betyder, at vi går glip af nogle unge mennesker, som ellers kunne blive uddannede ingeniører og cand.scient., som vi har brug for i virksomhederne.
Underdirektør i DI Charlotte Rønhof kritiserer, at særligt natur- og teknologifaget mangler kvalificerede lærere.
- Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange unge mister motivationen for naturfagene og vender fagene ryggen, når så stor en del af undervisningen gives af lærere, som ikke har undervisningskompetence, siger Charlotte Rønhof.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
