dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fængsel til tidligere lærer for skjulte optagelser af piger

KORT NYT
2. MAR 2020 11.18

REBILD: En tidligere lærer på Karensmindeskolen i Støvring er kendt skyldig i at have smugfilmet 81 skolepiger, mens de klædte om. Han er ved Retten i Aalborg mandag blevet idømt seks måneders betinget fængsel samt sexologisk behandling, skriver Nordjyske.

Optagelserne fandt sted med skjult kamera i skolens omklædningsrum. Piger fra 5.-9.-klasse blev filmet fra 1. august 2013 til 4. februar 2019. Her opdagede to af pigerne det skjulte kamera, der var bygget ind i en kuglepen, som sad i en taske. Klippene er ikke blevet delt.

I sidste uge tilstod den 37-årige tidligere lærer, at han gennem fem år havde filmet skolepiger, mens de klædte om. Manden er blevet dømt for ulovlig fotografering, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno. Foruden den betingede dom og sexologisk behandling er manden blevet frataget retten til at arbejde med børn og unge under 18 år i fem år. Han har også fået forbud mod at have kontakt med piger under 18 år.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faengsel-til-tidligere-laerer-for-skjulte-optagelser-af-piger

GDPR