Karl-Heinz Lambertz, en belgisk socialdemokrat, overtager i disse dage stolen for bordenden i EU's regionsudvalg, efter den finske Markku Markkula, der har siddet i to år og seks måneder.Den afgørende formand løber dog ikke lang. I stedet sætter han sig i stolen på højre hånd af Karl-Heinz Lambertz – som den første vicepræsident for regionsudvalget nogensinde.
Den nyvalgte formand har allerede formuleret sit politiske program for de næste 2,5 år, hvor han skal sidde med rollen:
- Europa kan kun rejse sig fra den krise, vi lige nu befinder os i, hvis vi kan bevise, at vi kan arbejde sammen. Vi har simpelthen mistet befolkeninges tillid over de sidste år, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal tættere på kommuner og regioner. Derfor er jeg fast besluttet på, at vi skal øge regionsudvalgets indflydelse i EU, og vi skal sikre, at alle regioner og kommuner kommer til orde, sagde Karl-Heinz Lambertz under sin indsættelse.
Derfor vil han også styrke samarbejdspolitiken, sagde han ved sin indsættelse. Og så skal EU i særlig høj grad tilbage til at være en social union fremfor en handelsunion:
- Vi er nødt til at bygge et socialt Europa, som er forenet på tværs af grænser. Under mit formandsskab, og under de kommende hårde økonomiforhandlinger i Bruxelles vil jeg fortsat holde på, at vi både skal have en stærkere og mere synlig samarbejdspolitik på tværs af regioner. Vi kan ikke acceptere andet, lyder det fra Karl-Heinz Lambertz.
Mange år i regionalpolitik
Det er en erfaren herre, som regionsudvalget nu skal forholde sig til. Den nye formand indledte sin politiske karriere i 1981, hvor han blev valgt ind i den belgiske parlament som repræsentant for det tysktalende mindretal i landet.
I Europarådet er han vicepræsident i lokal- og regionalrådet. Her blev han medlem i 2000, og her sidder han fortsat i dag. Dette råd forsøger at samle lokalpolitikere og regionalpolitikere fra alle 47 medlemslande af Europarådet - inklusiv Rusland og Tyrkiet.
Siden 2001 har han siddet i regionsudvalget i EU. Her har han blandt andet bestredet rollen som formand for den socialdemokratiske gruppe i udvalget.
Før Karl-Heinz Lambertz gik ind i politik arbejdede han som lektor i jura på universitetet Louvain-La-Neuve
Formænd for regionsudvalget vælges den måned, den siddende formand går af, og de sidder i 2 år og seks måneder. Karl-Heinz Lambertz blev valgt 12 juli, mens Markku Markkula samme dag blev valgt til første vicepræsident.
Også vigtigt i Danmark
EUs regionsudvalg er et rådgivende organ, der svarer over for EU-Kommissionen. Dog er det i regionsudvalget, man står for de såkaldte strukturfonde, der sender cirka 3 mia. kr. til Danmarks regioner over den seksårige periode 2014-2020.
Pengene investeres i innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme.
Danmark har fire højtudviklede regioner i EU-regi og én såkaldt transitionsregion. Transitionsregioner er områder, hvor BNP’et ligger på 75-90 procent af gennemsnittet for hele EU. Derudover får man titlen som transitionsregion grundet lav beskæftigelse, stor forurening eller andre forhold, som gør, at man ikke kan defineres som en højtudviklet region.
I Danmark er det Region Sjælland, som halter en smule bagefter de andre, især på grund af høj ungdomsarbejdsløshed og mange arbejdsløse. Det betyder, at regionen er mindre udviklet end alle andre skandinaviske regioner og befinder sig på et vækstniveau på niveau med visse østeuropæiske regioner.
Derfor har Region Sjælland også mulighed for at søge flere midler fra EUs strukturfonde end de andre danske regioner. Men den mulighed bliver altså nu mindre med ansøgningsrunden, der skal løbe 2020-2026, hvis ikke pengene findes i private investeringer, og det understøttes af helt nye tal, som viser, at midlerne til offentlige investeringer over hele EU er faldet drastisk i første kvartal af 2016 med Danmark i spidsen som det sted, hvor de offentlige investeringer er faldet allermest.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.