Af Claus G. Theilgaard
RØDOVRE: Borgmester Erik Nielsen er både formand for KL's Arbejdsmarkedsudvalg og medlem af KL's formandskab og dermed en selvskreven kandidat til posten som formand for KL efter Erik Fabrin V). Men han har endnu ikke taget stilling til, om han vil kandidere til posten.
- Jeg er tilfreds med de poster, jeg har, og har ikke taget stilling til om jeg vil kandidere. Jeg vil i de kommende dage tænke over det og finde en afklaring. Men i princippet har jeg indtil videre ingen kommentarer, siger Erik Nielsen til dknyt.dk.
Næstveds borgmester Henning Jensen (S) er formand for Internationalt Udvalg og også medlem af formandsskabet. Han er ligeså selvskreven til formandsposten, men har i dag ikke haft tid til at kommentere sagen.
Odenses nye borgmester Anker Boye (S) er i dag næstformand og har tidligere været formand for KL. Han meddelte inden valget, at han ikke vil forsøge at genvinde formandsposten.
KL skal have ny formand efter Erik Fabrin, fordi der efter valget er rødt flertal i KL. SF ser ud til at opnå tre pladser i KL's bestyrelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.