Af Claus G. Theilgaard
SF's kanonvalg vil formentligt sikre Socialdemokraterne formandsposten i KL. Det står klart efter nattens optælling af stemmer. SF vil - med forbehold for fintællingen - få tre pladser i KL's bestyrelse.
Det betyder, at der i den kommende periode er rødt flertal og KL-formand, borgmester i Rudersdal Erik Fabrin (V), må overlade formandsposten til Socialdemokraterne.
KL's nuværende næstformand og tidligere formand, Anker Boye (S), har på forhånd meddelt, at han ikke ønsker at genopstille til formandsposten.
I KL's nuværende formandsskab er følgende socialdemokrater repræsenteret - udover Boye - borgmester i Næstved Henning Jensen og Rødovres borgmester, Erik Nielsen.
Henning Jensen har meddelt igennem sin sekretær, at han ikke har tid til at kommentere udviklingen og Erik Nielsen har endnu ikke været at træffe for en kommentar.
Ingen socialdemokrater har endnu offentligt sagt, at de vil kandidere til formandsposten.
FAKTA:
Socialdemokraterne får seks pladser, SF får tre pladser mod den nuværende ene plads.
Venstre får fem pladser, Konservative to og Dansk Folkeparti en enkelt plads.
Det Radikale Venstre mister det ene mandat, som partiet har på nuværende tidspunkt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.