Er erfaringerne fra Brixtofte gået i glemmebogen i ministeriet?

'Skal det være synlige politikere med tid til dialog eller embedsmænd på et stort rådhus, der skal bestemme over landets børnehaver, skoler og ældrepleje? Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R), har valgt side og sender nu en kold afvaskning til lokaldemokratiet efter debatten om, hvordan man kan forbedre politikernes arbejdsvilkår.'

Sådan konkluderer Sine Heltberg (S) og Gitte Terp Henriksen (SF) fra henholdsvis Frederiksberg og Furesø, oven på et svar fra indenrigs- og økonomiminister, Margrethe Vestager (R).

De to politikere fortsætter i en fælles udtalelse:

'Fakta er, at stemmeprocenten ved sidste kommunalvalg var den laveste i 35 år. At gennemsnitsalderen for en lokalpolitiker er 53 år, og at privatansatte og børnefamilier er markant underrepræsenteret i ledelsen af landets kommuner. Flere og flere – også garvede politikere – siger i undersøgelser, at papirbunkerne vokser og tidsforbruget øges.'

- Kommunerne er blevet større, opgaverne flere og mere komplekse. Forvaltningerne er vokset tilsvarende. Det eneste, der ikke er ændret de sidste 15 år, er lokalpolitikernes arbejdsvilkår. Men fakta gør åbenbart ikke indtryk på ministeren, der skyder vores løsningsforslag ned uden selv at komme på banen med egne ideer. Det er foruroligende, at indenrigsministeren intet vil gøre for at rette op på den kedelige udvikling, vi kan iagttage, siger Sine Heltberg.

- Vores løsningsforslag er inspireret af de vilkår, folketingspolitikerne har givet sig selv. Vi ønsker ikke, at kommunalpolitik skal være et fuldtidsarbejde, men vi efterlyser blandt andet bedre adgang til rådgivning og et vederlag, der udvikler sig i takt med resten af lønudviklingen i landet.

- Vi har fået mange tilkendegivelser fra byrådskollegaer rundt om i landet. KL's formand har lovet fra talerstolen på KL's Topmøde den 15.-16. marts, at også han også ville kæmpe for bedre arbejdsvilkår. Venstre har meldt positivt ud, og borgere har skrevet, at de er glade for vores kamp for at få magten tilbage til politikerne. Vi har – udover svaret fra ministeren – faktisk ikke hørt fra nogen, der var uenige i, at tiden er kommet til at se på, hvordan vi styrker det lokale demokrati, siger Gitte Terp Henriksen.

Henriksen og Heltberg har kommenteret centrale passager i ministerens svar – minister-svaret i kursiv:

• Margrethe Vestager afviser blankt, at de lave stemmeprocenter på 65 pct. ved sidste kommunevalg udgør et problem. Hun siger: 'Jeg deler imidlertid grundlæggende ikke den bekymring for vitaliteten af lokaldemokratiet, som de to kommunalpolitikere giver udtryk for. Jeg ser på mange punkter et levende og velfungerende lokaldemokrati i Danmark.'

• Ministeren udtaler at 'vi fortsat skal kunne tiltrække et repræsentativt udsnit af befolkningen til de kommunalpolitiske hverv. Alle skal have mulighed for at tage medansvar.' Dette er en overraskende udtalelse, set i lyset af hendes eget ministerium i en rapport fra 2009 konkluderede, at især ældre mænd ansat i den offentlige sektor er overrepræsenteret i lokalpolitik. Vi vil have børnefamilier, privatansatte og unge ind i politik, hvad vil ministeren? Ingenting kan vi se.

• Ministeren afviser derudover vores kritik af embedsmændenes magt. Hun anerkender ikke at en større opgaveportefølje og større økonomisk ansvar kombineret med halvering af antallet af lokalpolitikere ved kommunalreformen i 2007 har nogen konsekvens for demokratiet: 'Derfor kan jeg ikke genkende den forudsætning, som synes at ligge i henvendelsen, om at kommunalpolitikernes arbejdsbetingelser er blevet forringet i takt med, at kommunerne og dermed de kommunale forvaltninger er blevet større og mere professionelle' - vores opråb handler om at få magten tilbage til politikerne, hun roser professionalismen i forvaltningerne.

• Er erfaringerne fra Brixtofte tiden gået fuldstændig i glemmebogen i det ministerium som har forfattet ministerens svar? Hvor er beskyttelsen af mindretallet og det ordinære byrådsmedlem henne, når et magtfuldkomment flertal beslutter sig for, at de har ret? Ministeren skriver: 'Jeg mener endvidere ikke, at der er behov for en ret til at kræve svar på stillede spørgsmål inden for en nærmere bestemt frist, sådan som det kendes fra Folketinget. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem ønsker en sag bragt op i kommunalbestyrelsen, kan vedkommende således benytte den ret, som ethvert kommunalbestyrelsesmedlem har til at få spørgsmål om kommunens anliggender sat på dagsordenen (initiativretten). Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, afgøres af kommunalbestyrelsen, der ved flertalsbeslutning – inden for forvaltningsrettens rammer – bestemmer, hvilke oplysninger udvalgene og borgmesteren skal afgive. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist herfor.

• Skal den ufaglærte produktionstekniker kun have ret til svar på spørgsmål som behandles på byrådsmøder? Initiativretten er som følger: 'Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunernes anliggender, samt fremsætte forslag til beslutninger herom.' Sådan er det jo muligt at kvæle enhver form for debat og spørgeslyst for hvem vil belemre et helt byråd med, at man ikke kan forstå de mange tal, man bliver præsenteret for i de økonomiske oversigter? Skal alle henvendelser man får om udsatte børn på byrådets lukkede dagsorden for at blive ordentligt belyst? Og sådan kan man jo blive ved.

ka

Foto: Sine Heltberg og Gitte Terp Henriksen