MARIAGERFJORD: For fjerde år i træk er der enstemmig opbakning til årets budgetaftale, der forsøger at have det lange lys på i forventning om en fremtid med flere ældre og færre erhvervsaktive. Medmindre der gøres noget, hvilket derfor netop er, hvad budgetaftalen også går ud på.
Her og nu er der sat penge af til at "investere i tiltrækning og fastholdelse af borgere", og der er afsat en årlig buffer på overførselsområdet for at sikre stabilitet i kommunens økonomi fremover. Efter dette års budgetproces fortsætter indsatsen med en række analyser og initiativer, idet "aftaleparterne (er) opmærksomme på, at der skal træffes strukturelle- og organisatoriske beslutninger for at frigøre midler" til formålet. En politisk beslutning herom varsles til senere i år, så den kan indgå i de kommende års budgetprocesser, hedder det.
På driften tilføres handicapområdet yderligere 6 mio. kr. årligt i budgetåret 2023 og hvert af overslagsårene, en tilpasning til en forventet overskridelse på samme beløb i år, hvor budgettet i sidste års aftale ellers blev øget med 13 mio. kr. På anlægsområdet slår aftalepartierne bremsen i for et dagtilbudsprojekt, der fik 22 mio. kr. i budgettet for indeværende år og som stod til at få yderligere 5 mio. kr. i 2023 og 12 mio. kr. i 2024. Det nulstilles nu med henblik på revurdering til foråret.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Nye Borgerlige. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 13. oktober.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.