HORSENS: Ligesom sidste år står byrådet samlet bag årets budgetaftale, der ligesom i alle andre kommuner er blevet til under pres af økonomisk stramme vilkår. Budgetaftaler er derfor en lang liste over beskæringer og effektiviseringer, men også sikring af demografien for 48 mio. kr. i 2023, 86 mio. kr. i 2024, 128 mio. kr. i 2025 og 167 mio. kr. i 2026.
Finansieringen kommer fra en opskalering af en i forvejen eksisterende effektiviseringspulje. Den øges i 2023 og 2023 "helt undtagelsesvis" fra 0,5 pct. til 1,0 pct., med fuld effekt fra årsskiftet, hvilket betyder, at udvalgene skal finde pengene i år. Undtaget er dog det specialiserede socialområde, der får lov at blive på 0,5 pct.'s niveauet.
Til gengæld får administrationsområdet lagt 0,5 pct. oveni det fælles niveau, altså 1,5 pct. i alt i 2023 og 2024 foruden et konkret effektiviseringsbeløb på 12 mio. kr. i forbindelse med en flytning. Det bemærkes i aftaleteksten, at "Horsens Kommunes administration i forvejen er Danmarks billigste, jf. Indenrigsministeriet" og at beskæringen derfor vil kunne mærkes på "hastigheden og mængden af opgaver, som administration kan løse".
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, De Radikale og Nye Borgerlige. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde senere i dag tirsdag.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.