AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
I årene 2020-2024 har ejerne af kommercielle sociale tilbud udbetalt minimum 254 millioner kroner i udbytte til sig selv, viser en kortlægning fra KL.
Canva

Ny kortlægning fra KL:
Ejere af private sociale tilbud har trukket kvart milliard ud i udbytte

Over en femårig periode har sociale tilbud trukket over 250 mio. kr. ud i udbytte, viser et notat fra KL. Formand for KL's socialudvalg kalder det "urimeligt". 
5. FEB 2026 9.54

Kommercielle private sociale tilbud såsom krisecentre og bosteder har i årene 2020-2024 trukket en kvart milliard kroner ud i udbytte. 

Det viser en ny kortlægning fra KL, som har gennemgået årsregnskaberne fra alle kommercielle sociale tilbud i perioden 2020-2024, skriver Kommunen.dk og Politiken. 

Hos KL får kortlægningens resultater alarmklokkerne til at ringe:

- Det er helt urimeligt, lyder det fra formand for KL’s socialudvalg Ulrik Wilbek (V) til Kommunen.dk og Politiken.

KL vil have loft over profit

Kun 70 pct. af de private kommercielle private tilbud indgår i opgørelsen, da resten ikke har indgivet en årsrapport. Så med al sandsynlighed er tallet reelt endnu højere, påpeger Ulrik Wilbek. 

Selv om lederne også skal have en løn, mener han og KL, at udbyttet er for stort: 

- Selvfølgelig skal der være løn, men lønnen til lederne er ofte en del af budgettet, mens udbyttet bliver trukket ud af overskuddet. Og det udbytte er for stort.

Derfor ønsker Ulrik Wilbek og KL, at man som ejer af socialt tilbud højst skal kunne trække fem pct. af overskuddet ud i udbytte.

Læs hele historien på Kommunen.dk.  

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ejere-af-private-sociale-tilbud-har-trukket-kvart-milliard-ud-i-udbytte

GDPR