'Engelshjerte' - om Anne Sophie Reventlows liv og forhold til Frederik den IV

Af Paul Hegedahl

Maria Helleberg:
'Engelshjerte';
Samleren, København 2010.
284 s., hft., 14 x 22 cm., 6 sider med en historisk grundig tidstavle over
begivenheder og centrale personer i romanen.
Kr. 299,95 inkl. moms. (Står til lavere priser nogle steder på nettet)
ISBN 978-87-638-1225-2.

'Engelshjerte' er en historisk roman om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4´s hustru til venstre og siden højre hånd. Den begynder i 1742, året før Anne Sophies død på Clausholm slot, hvor hun er blevet forvist til af Christian den 6. Der er tilbageblik til tiden fra 1711, hvor hun, 18 år gammel, møder kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus, hvor han opholder sig i sikkerhed for pesten i København, og de bliver dybt forelskede - på trods af hendes mors alvorlige anstrengelser for at forhindre kontakten. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende allerede samme nat til venstre hånd. Venstre hånd som en udvej, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg.

'De blev gift, på en måde, viet af Thomas Clausen, en af Ulrichs gode venner fra Flensborg, ikke præsteviet, men begavet og stræbsom. Han fik endda lov at vie dem to gange. Første gang på Skanderborg, lige efter flugten, anden gang langt senere, da hun var blevet kronet til dronning, men da skete det på slottet i København. Da var han alvorlig og værdig, en rigtig præst.
  Men første gang på Skanderborg, som var ved at falde ned om ørerne på de uventede gæster - - - Frederik sørgede for, at han holdt hende venstre hånd under hele ceremonien, der næppe tog fem minutter. Hun kendte godt baggrunden. Han var jo overmåde gift i forvejen, dronning Louise var i København, eller hvor? Hun anede det ikke. Havde han efterladt Louise, hvor pesten rasede?
Hun forstod den ne lille hage, den venstre hånd. Han kunne jo ikke gifte sig med hende rigtigt, det hele var en slags forsikring for fremtiden. Derfor giftede han sig til venstre hånd, derfor tilsølede han ikke sakramenterne, derfor lod han en præst uden ret til at forrette vielse vie dem. Men ringe havde han da tænkt på. Og en overdådig gave til (snart) pastor Clausen.' Samme Clausen blev i øvrigt senere biskop og slotspræst.

Ved Louises død ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning af Danmark og Norge. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år. Især det ene barn, Carl, født i 1728, død i 1729 lige efter han havde lært at gå, lader forfatteren være meget i Anne Sophies tanker.

I en række bevarede breve kalder Anna Sophie og Frederik den 4. hinanden "Hjerte" på dansk og fransk. Kongens breve er ellers skrevet på tysk, hendes på et lidt ubehjælpsomt fransk.

Om Frederik den 4. Enevældig konge af Danmark og Norge
Efter ordre fra Christian den 5. blev Frederik den 4. som kronprins, 24 år gammel, sendt på besøg hos en række tyske fyrstehoffer for at finde en giftefærdig prinsesse. Valget faldt på Louise af Mecklenburg-Güstrow De blev gift i 1695 og i 1699 blev Frederik konge. Ægteskabet var ikke videre lykkeligt. De fik 5 børn, af hvilke kun de 2 blev voksne, nemlig Christian den 6. og prinsesse Charlotte Amalie. Louises hovedinteresse var læsning i religiøse bøger, og hendes bogsamling, der efter hendes død gik over til Det Kongelige Bibliotek, bestod hovedsagelig af tyske asketiske skrifter. Hun døde i 1721. På mange måder - ikke mindst i hendes indflydelse på sin søn, den senere kong Christian den 6. og datteren havde hun indflydelse på, at pietismen fra Tyskland vandt indpas i Danmark.

Frederik den 4. havde særdeles mange kvindebekendtskaber. I 1703 blev han så forelsket i datteren af en russisk gesandt, Elisabeth Helene Vieregg (1679-1704), at han valgte at gifte sig med hende ´til venstre hånd´. Det var bigami - og om straffen for bigami stod der i faderens, Christian den 5.'s Danske Lov fra 1683 klart og tydeligt, at "Hvilken Ægtemand eller Ægtekvinde, der indlader sig med en anden i Ægteskab, bør at miste sin Hals". Ifølge Kongeloven stod den enevældige monark imidlertid kun til ansvar overfor Gud, og der var intet at stille op overfor det åbenlyse brud mod gældende lov. Elisabeth Helene Vieregg døde imidlertid allerede året efter i barselsengen, og den nyfødte prins døde kun ni måneder senere.
   Frederik den 4. fandt sig dog snart en ny elskerinde, grevinde Charlotte Helene von Schindel (ca. 1690-1752), som han også fik et barn med i 1710. Det barn, en datter døde året efter. Kongen gjorde hende til grevinde og gav hende grevskabet Frederiksholm. Da han indledte sit ægteskab med Anne Sophie ophørte hans forhold med Charlotte Helene von Schindel - og senere forlangte han, at E. G. Bülow, amtmand på Antvorskov, som hun fik et barn med, skulle gifte sig med hende.
   Anne Sophie var i øvrigt helt klar over disse tidligere forhold, men de betød intet for hendes kærlighed til Frederik.
   Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel, syg og elendig, et år efter de havde mistet Carl, med Anne Sophie ved sin side. Hun var helt klar over, at 'Hans forsvinden ville blæse hendes verden bort, som var den en sæbeboble.' Hele dødsprocessen beskrives med empati i bogen - set i Anne Sophies erindring.

Om Anne Sophie Reventlow
Som datter af en af rigets højeste embedsmænd og største godsejere, storkansler Conrad Reventlow, tilhørte Anne Sophie aristokratiets top. Hendes familie blev - ikke mindst gennem hendes ægteskab med Frederik den 4. og søsterens behændige udnyttelse af mulighederne - kendt som den meget indflydelsesrige 'Reventlow-bande', som også indgår som en del af handlingen i bogen.

Efter ægteskabet med Frederik den 4. blev Anne Sophie fyrstinde, senere hertuginde, af Slesvig. Hun blev tildelt apanage og fik i København overdraget "Kongens Gård" bag ved Børsen. Hun fortæller i bogen om, hvordan hun elskede at færdes i København og opleve menneskene og de mange muligheder for underholdning.

Ved et patent blev Vallø med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til Anne Sophie, der ved godskøb selv forøgede Valløs tilliggende. I april 1721 døde dronning Louise, og dagen efter hendes bisættelse viede Thomas Clausen, nu superintendent over Slesvig og Holsten, atter Anne Sophie til kongen. Denne gang til hans højre hånd. Og hun bliver kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis på hendes magt over kongen. Og hun får magtfulde fjender - både kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig og kongens søn Christian og hans hustru, som hun havde forsøgt at modtage venligt og værdig, Sophie Magdalene, abedronningen, som hun bliver kaldt i bogen, er hendes bitre fjender.

Og da Frederik dør i 1730, bliver hun, Die Huhre, som Christian den 5. kalder hende forvist til Clausholm, som Frederik den 4. havde købt af hendes mor. Hun måtte ikke forlade Clausholm uden kongens tilladelse, som hun aldrig fik.

Det sidste eventyr
Det ser ud som om, der pludselig er en mulighed for hende for at flygte til Rusland, til kejserinde Elisabeth, til et liv, der ser ud til at være betydelig mere spændende end livet, som forvist til Clausholm. Under påskud af at ville hjælpe stedets præst til at blive forenet med hans elskede, og forsvundne, vordende brud, tager hun af sted med ham, bryder husarresten og tager til København. Rejsen går over ned gennem Jylland, hvor hun så gerne vil gense Koldinghus, over Fyn og undervejs møder hun Ludvig Holberg, som også føler sig forvist på grund af pietismens forbud mod teater. (Ifølge forlagets omtale mødes de på Tersløsegaard, men den erhverver Holberg først i 1745, så det var nok snarere på Brorupgaard, nær Havrebjerg). Sammen med ham mindes hun teateroplevelserne i København og prøver at få ham til at tage med til Rusland. Han spekulerer over, om der er en mulig indtjening ved det. Han var god til at placere sine penge i fast ejendom og handelsforetagender - men har også honnette ambitioner. Anne Sophie vil ud af mørket - han vil baroniseres.

Men rejsen ender igen på Clausholm. Nu sidder hun så der, 12 år efter Frederik døde, da var hun otteogtredive. Der er kopper i landsbyen, men Nådigfruen rider der ned alligevel, ser og hører om de døde, om de døde børn '- - - nu var hun igen blevet følsom og rørt, og hun ville jo ikke røre fortiden, endsige følelserne. Det var, som hvis man ved et tilfælde kom til at røre strengene på en ophængt violin, en skræmmende lyd, både fæl mislyd og begyndelsen til musik.'

Og hun dør af kopper - afklaret. 'Nej, så hellere gå med Carl, hvis latter hun kunne skelne et sted i rummet, for selvfølgelig var han luftbåren som et møl, det var jo hans lykkelige sjæl i paradis, hun hørte. Børnemøl. Gennemsigtige, men lykkelige.
   Børnene og Frederik var der, ikke i Rusland, men i den himmel, hun med sin viljes kraft havde åbnet i en ynkelig sprække, dog stor nok til, at han havde kunnet trække børnene med sig, og nu hende.'

Om forfatteren
Maria Helleberg (1956 -) har læst dansk og teatervidenskab på Københavns Universitet, og hun er magister i teaterhistorie. Maria Helleberg debuterede som forfatter med romanen 'Seersken', Gyldendal 1986 om Kassandra, datter af kong Priamos i Troja, kendt fra bl.a. ‘Illiaden', 'Odysseen' og græske dramaer. Kassandra fik evnen til at se ind i fremtiden samtidig med forbandelsen, at ingen nogensinde ville tro på hendes forudsigelser. Den roman blev modtaget særdeles positivt og siden har Maria Helleberg skrevet mere end 20 bøger, som regel om enten opdigtede personer og konkrete historiske perioder eller om kendte historiske personligheder, men også en række samtidsromaner og børne- og ungdomsbøger.

En beretning på mange niveauer
'Engelshjerte' er en beretning på mange niveauer. Det handler om kærlighed, forbudt og alligevel åbenlys, om magt og intriger, om Danmarkshistorien og mange af den tids personligheder. Den kan også ses som et opgør mellem livsglæden og den pietisme, der kom til Danmark og Norge i slutningen af Frederik den 4.' regeringsperiode og vandt stor udbredelse under Christian den 6 - måske som en reaktion på den foragt han følte for sin fars livsførelse og behandling af Christians mor. Denne kristne bevægelse, der lagde stor vægt på fromhed og så strengt på alle former for forlystelser, opstod i Tyskland i slutningen af 1600-tallet. Den medførte bl.a. tvungen kirkegang. I Danmark døde den ud med Christian den 6.'s død i 1746.

I sin anmeldelse på Dansk Historisk Fællesråds meget interessante netside: historie-online.dk skriver Birthe Korsbæk: 'en roman, der flytter noget i både ens menneskeforståelse og ens historiske forståelse. En roman til fordybelse, eftertanke og regnvejrsdage.' - og man kan jo ikke afvise, at der kommer nogle af den slags dage i sommerferien, men fordybe sig, kan man jo da også i solskin.

Supplerende links
http://oldwww.sa.dk/temaer_til_inspiration/kaerlighed/default.htm
Fra Statens arkiver om kongelig kærlighed

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1058/origin/170/
Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Anna Sophie

http://www.thorshoj.dk/frederik_IV.htm
Om Frederik den 4. og kredsen omkring ham

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/gyldendal_engelshjerte.htm
En omfattende anmeldelse af Birthe Korsbæk

http://mariahelleberghome.homestead.com/author.html
Om Maria Helleberg