
Af Paul Hegedahl
Frantz Schrum:
'En døende er også et menneske';
Forlaget Siesta, Århus 2009.
190 s., hft., 14 x 22 cm.
Kr. 179,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-9253-905-2.
Kan købes såvel på forlagets hjemmeside www.siesta-forlaget.dk
som gennem alle normale kanaler for bogkøb.
En decemberdag i 2006 vågnede Lone Schrum og havde ondt i hoften. Et år senere var hun død. En døende er også et menneske fortæller historien om en ægteskabelig lykke, som varede ganske kort, før en kræftlidelse blev til Lone Schrums dødsdom.
Et chok
I sit forord til bogen skriver Frantz Schrum bl.a.: 'Lone fik et chok den dag, hun af en læge blev dømt til døden. Chokket var ikke så meget selve beskeden om, at hun havde lungecancer. Chokket var måden, beskeden blev afleveret på og måde ikke blot den 'dømmende' læge, men også efterfølgende personer i det danske sundhedsvæsen, behandlede Lone og hendes pårørende. I lang tid ledte Lone og jeg efter et (med)menneskeligt ansigt i den verden af cancer, vi pludselig blev suget ind i, men forgæves. - - - Lone sagde. 'Jeg er ikke den eneste, der har været mange som mig, og der vil komme flere i fremtiden. - - med denne bog ønskede hun at give noget videre og måske endda være med til at ændre noget, om det så bare var i det små, for det kan blive bedre - det havde Lone en fast tro på - og det kræver ikke meget. Blot lidt menneskelighed.'
Det var Lone Schrums ønske, at denne bog vil skabe så meget opmærksomhed om en række fejl, at de ikke vil ske for andre. Hun håbede også, at bogen vil kunne bruges som håndbog for døende og deres familie til at komme bedre gennem den sidste tid, end det blev muligt for hende og familien. I sine sidste måneder delte Lone Damkjær Schrum, som selv var sagsbehandlende terapeut og derfor kendte systemet så at sige indefra, sine tanker med sin dagbog og to journalister.
Journalist Jørgen Peter Volt har bearbejdet og researchet dette materiale og har interviewet Lone Damkjær Schrums mand, Frantz Schrum, en række nære pårørende, andre cancerpatienter og fagfolk på en række områder, læger, psykologer, en præst, en bedemand, en jurist etc.
Indhold
Bogen er delt op i tre dele og en række kapitler, der kommer hele forløbet rundt - og får fortalt både om mennesket og om systemet. Om et umenneskeligt bureaukrati og direkte uhæderlighed fra en bedemand. Den giver også et interessant perspektiv på de offentlige sygehuse kontra (og her er vitterligt tale om kontra) privathospitaler.
Forord: Med et menneskeligt ansigt
Af Frantz Schrumm
1. Del: Lones bog
2. Del: Refleksioner
3. Del: En døende er også et menneske
Bogen er - ud over den empatiske personlige fremstilling samtidig en form for håndbog til både patienter og pårørende om både rettigheder og pligter og om samtaler og smertelindring.
Men, den er mere end det. Den vil være værdifuld læsning for alle, der har med patienter at gøre - både direkte og i mere administrative og politiske roller. Det kan anbefales, at man læser og drøfter den i grupper - både faglige og på tværs af fag og funktioner, for at blive inspirerede til, hvordan man kan gøre det bedre og hjælpe hinanden til at gøre det bedre i disse alvorlige situationer.
Supplerende links
http://www.livogdoed.dk/Nyheder.aspx?ID=136&PID=640&Action=1&NewsId=42
Omtale af 'En døende er også et menneske'.
http://www.sn.dk/Haard-kritik-af-Naestved-Sygehus/Naestved/artikel/32520
Om kritikken mod Næstved Sygehus.
http://www.livogdoed.dk/Relevant-litteratur.aspx?ID=112
Her samler Landsforeningen Liv & Død løbende relevant litteratur, der handler om død, begravelse, sorg m.m. Der ligger en meget lang række bogomtaler.
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=46306&s
Tage Voss: 'At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom';
Forlaget Vandkunsten, København 2008.
ISBN 978-87-7695-099-6.
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id
Irvin D. Yalom: 'Som at se på solen - At leve med døden',
Hans Reitzels Forlag A/S, 2008. ISBN 978-87-412-5127-1.
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=46043&snf
Bo Jacobsen:'Livets dilemmaer - En bog om eksistentiel psykologi',
Hans Reitzels Forlag, 2009. ISBN 978-87-412-5221-6.
http://nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c3581183%2c5%2c3
Om dødsfald på Privathospitalet Aleris
http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Aalborg/2010/05/27/071017.htm
Om dødsfald på Privathospitalet Aleris
Anden litteratur
Jens Gerhard Jensen: 'Der skal mod til at dø', Dagbladet Politiken, 2. sektion,
31. marts 2010, s. 7-8.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.