Der er for lidt plads til de indsatte i landets fængsler, og regeringen afsætter derfor nu en merbevilling på 81,5 mio. kr. i 2020 til kriminalforsorgen, oplyser Justitsministeriet.
Pengene skal være med til at sikre, at fængslerne fortsat kan drives med mange indsatte, herunder skal der etableres flere fængselspladser i år. Det ventes at gøre arbejdsforholdene bedre for de ansatte i fængslerne.
- Vores fængselsvæsen har nu gennem en årrække været hårdt udfordret med et stigende antal indsatte, som skaber pladsmangel og lægger et hårdt arbejdspres på fængselsbetjentene, siger justitsminister Nick Hækkerup i en kommentar.
- De ekstra penge er en nødvendig saltvandsindsprøjtning i landets fængsler, siger han, men tilføjer, at der også er brug for en mere langsigtet løsning.
Til det formål arbejder regeringen på, at den næste år kan indgå en flerårig aftale for Kriminalforsorgen til næste år.
Af den aktuelle merbevilling går 8,7 mio. kr. i 2020 til at udvide her og nu med 60 pladser i år i Nykøbing Falster Arrest og Næstved Arrest, der ellers skulle have været lukket.
Andre 55 mio. kr. går til at fastholde det nuværende driftsniveau, og endelig bruges 13,6 mio. kr. årligt til at håndtere en række påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Påbuddene har medført øgede udgifter til medicinindkøb og et behov for mere sundhedspersonale.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.