dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ifølge anklagemyndigheden gik der kun godt en uge, fra ekspolitikeren Per Zeidler blev dømt for rufferi i forbindelse med gangbang-arrangementer, før han lavede nye arrangementer. Mandag indledes den nye sag ved Retten i Aalborg. (Arkivfoto).
Henning Baggerl, Ritzau Scanpix

Ekspolitiker skal igen i retten for rufferi

Med godt 16 måneders forsinkelse indleder retten mandag en ny sag om rufferi mod Per Zeidler. Ifølge anklagen tjente han godt 50.000 kr. på gangbangs.
12. JUN 2022 18.22

SYDDJURS: Den 16. maj 2019 blev den tidligere kommunalpolitiker Per Zeidler og en anden mand ved Retten i Randers idømt seks måneders betinget fængsel for rufferi.

Dommen faldt, efter at de to mænd i retten havde erkendt, at de havde arrangeret og afholdt 73 gangbangs forskellige steder i landet.

Mandag står den 59-årige ekspolitiker ved Retten i Aalborg tiltalt i en ny sag om rufferi i forbindelse med sexorgier. Sagen skulle have været for retten i januar sidste år, men blev udskudt på grund af sygdom.

Afsløret med skjult kamera

Den nye sag blev rejst, efter at en kvindelig journalist fra Kanal 5 med skjult kamera henvendte sig til Per Zeidler og gav udtryk for, at hun gerne ville medvirke i et gangbang.

Det møder kritik fra Per Zeidlers forsvarer, advokat Henrik Garlik, der mener at hele sagen bygger på Kanal 5's optagelser.

- De laver skjulte optagelser på privat grund, og det er på den baggrund, at politiet kommer ind i den. Det er ikke rimeligt, at sager på den måde føres af medierne, siger han.

Ifølge anklageskriftet gik der kun godt en uge fra den første dom, til Per Zeidler arrangerede et nyt gangbang.

Afviser at have tjent på gangbangs

Anklagemyndigheden mener, at han i perioden fra den 24. maj til den 30. august 2019 arrangerede i alt seks gangbangs to steder i Nordjylland. Desuden er han tiltalt for i perioden den 7. til den 10. maj 2020 at have arrangeret, at en kvinde havde sex med flere mænd.

I alt har mændene ved de forskellige arrangementer ifølge tiltalen betalt knap 150.000 kroner, hvoraf godt 50.000 kroner gik til Per Zeidler.

Per Zeidler erkender, at han har arrangeret gangbangs, men afviser, at han har tjent penge på det. Han nægter sig derfor skyldig i rufferi.- Han erkender, at han har modtaget mindre beløb til dækning af nogle få omkostninger, men det er beløb, som er langt under bagatelgrænsen siger Henrik Garlik.

- Vi vil under bevisførelsen lægge frem, hvad der er foregået og de økonomiske forhold omkring arrangementerne, siger Henrik Garlik.

Der er afsat tre dage til sagen, og dommen ventes at falde torsdag.

Ritzau



 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ekspolitiker-skal-igen-i-retten-for-rufferi

GDPR