KØBENHAVN: Man kan ikke sidde som direktøren for det hele, mens man undersøges for psykisk terror mod sine medarbejdere. Sådan lyder udmeldingen fra en ekspert i offentlig ledelse om sagen, hvor fire fagforeninger har dannet fælles front i en klage over direktøren for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, Lene Sillasen.
- Sådan en undersøgelse sætter en organisation fuldstændig i stå. Og det er sådan set også urimeligt over for direktøren at lade hende stå hen i uvished i så lang tid, siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig ledelse ved Aalborg Universitet, til Politiken.
Forvaltningen har sat gang i en ekstern undersøgelse, der skal afdække Lene Sillasens ledelsesstil, og som først ventes færdig til efteråret.
Lene Sillasen beskyldes for at tale ned til sine ansatte, udstille dem foran deres kolleger og for at udelukke uønskede medarbejdere fra centrale møder.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.