Udgifterne til de segregerede tilbud i folkeskolen fortsætter med at stige og udgør nu næsten 28 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den stigende andel af udgifter skyldes først og fremmest, at andelen af børn, der modtager specialundervisning eller går på specialskole, er steget fra 5,7 pct. i 2019 til 7,1 pct. i 2024.
Derfor advarer inklusionsforsker og chef for Center for Bedre Børneliv under Københavns Professionshøjskole Janne Hedegaard Hansen mod, at man bliver ved med at "symptombehandle" folkeskolen. Hun peger i stedet på, at en løsning kan være at investere i flere voksne i klasserne med den nødvendige specialpædagogiske og psykologiske viden. En dyr investering, som dog kan være nødvendig, hvis man vil bremse de stigende udgifter til de specialiserede tilbud.
- Vi bliver ved med at symptombehandle i stedet for at gøre noget ved problemet. Der sidder børn i de almene klasser, der ikke bliver mødt i deres behov. Det ender med, at de ikke kan være der, fordi man ikke sikrer de nødvendige rammer, siger hun til Politiken.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Politiken, at en del af grunden til, at flere elever ender med at modtage et segregeret tilbud, gør det, "fordi de har ventet og ventet på hjælp fra PPR og kommunen", og at han desuden er bekymret over, at den almene folkeskole ikke har oplevet "et tilstrækkeligt løft og ikke er fulgt med velstandsudviklingen på trods af, at vi jo bruger flere og flere penge på det samlede skoleområde."
Tidligere i januar viste en Momentum-undersøgelse, at der bredt set er flere børn og unge, som har brug for specialtilbud fra det offentlige.
Her advarede KL-formand Martin Damm (V) om, at tendensen ikke kun er bekymrende i forhold til den enkelte, men for hele samfundet:
- Den udvikling, vi ser, kan ikke isoleres til uddannelsessystemet, psykiatrien, socialområdet eller arbejdsmarkedet. Faktisk handler det ikke alene om de velfærdstilbud, som borgerne møder. Det er nogle tendenser i hele samfundet. Derfor er det heller ikke en udfordring, vi kan løse alene med initiativer på de enkelte områder.
- Vi er nødt til at tænke på tværs og som samfund finde nye løsninger. Vores velfærdsmodel bygger på, at vi alle betaler ind til den kollektive velfærd, og derfor kan det blive svært at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, hvis alle skal have skræddersyede løsninger, sagde han til Momentum.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
