dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Eksbetjent får otte måneders fængsel for at dele cpr-numre

En 42-årig mand er dømt for at have delt flere cpr-numre på ministre i den tidligere socialdemokratiske regering.

En tidligere politibetjent er onsdag blevet idømt otte måneders fængsel i en sag om forsøg på dokumentfalsk, tilskyndelse til en forbrydelse og chikane. Det skriver B.T. som var til stede i Københavns Byret, da dommen blev afsagt. Manden er blandt andet dømt for at have delt statsminister Mette Frederiksens (S) cpr-nummer på sine sociale medier.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i, er det ikke den eneste politikers cpr-nummer, som dukkede op på den 42-årige mands sociale medier.

I anklageskriftet er det beskrevet, at han også har delt cpr-numre for tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S). Den 42-årige har ifølge anklageskriftet også tilskyndet til, at folk brugte falske coronapas under coronapandemien.

Nægter sig skyldig

Manden blev dømt for i alt 18 forhold. Den 42-årige blev ifølge B.T. frifundet for seks anklager om ulovlig våbenbesiddelse og besiddelse af ulovlige dopingmidler.

Den dømte har under sagen nægtet sig skyldig i alle anklager mod ham. Han har ifølge B.T. blandt andet forsvaret sig med, at der var flere, som havde adgang til hans profiler på sociale medier.

Sagen blev forsøgt afgjort allerede sidste år, men her udeblev den 42-årige fra retsmødet. Ifølge B.T. udbad den 42-årige sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen. Manden er en gang tidligere idømt betinget fængsel i 30 dage for at dele cpr-numre på politikere.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eksbetjent-faar-otte-maaneders-faengsel-for-at-dele-cpr-numre

GDPR