EGEDAL: Borgmester i Egedal Vicky Holst Rasmussen (S) vil se på, om der er behov for ekstern hjælp til at løse problemer med en grov tone i byrådet, skriver hun i et svar til TV2 Kosmopol: ”Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at få talt med hinanden og finde tilbage til det gode samarbejde. Man må meget gerne have politisk uenighed, men det skal ikke blive personligt".
Andre politikere bekræfter over for kanalen, at arbejdsmiljøet er udfordret, bl.a. bliver der rullet øjne ad andres kommentarer, der bliver råbt, og debatten er præget af personlige angreb. Problemet blev rejst af byrådsmedlem for SF Jonathan Kristensen på det seneste byrådsmøde, hvor han bl.a. fortalte, at han oplevede at være blevet latterliggjort.
- Jeg ærgrer mig ufatteligt meget over, at vi står her. Det, vi burde have talt om, er vores politiske uenigheder. Det har på ingen måde været konstruktivt, og der har været en ufattelig dårlig tone, lød det bl.a. fra ham.
Ifølge en KL-undersøgelse sidste år af den politiske ledelse i danske kommunalbestyrelser oplever 51 pct. af de adspurgte kommunalpolitikere sommertider (33 pct.), ofte (13 pct.) eller meget ofte (5 pct.) et dårligt kollegialt miljø i kommunalbestyrelsen.
I en rapport om bl.a. forebyggelse og håndtering af chikane og trusler generelt omtales det gode arbejdsmilø i kommunalbestyrelsen. Bl.a. fremhæves det, at den generelle omgangsform eller tone på mødere har en afsmittende effekt, hvis man indbyrdes har en god tone og siger fra over for verbale overgreb.
Se KL-rapporten Poltisk ledelse i danske kommunalbestyrelser 2023 her.
Se KL-rapporten Forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold mod kommunalpolitikere her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.