Lige siden præsentationen af sit udspil til udligningsreform er regeringen blevet kritiseret for at fremlægge for få tal. Men op til weekenden røg den i den anden grøft og fremlagde for mange. Hvad der i udgangspunktet kunne have været en teknikalitet, fik i stedet sit eget liv som 'nye tal', mens de oprindelige i flere medier og af flere politikere blev kaldt 'en fejl' og 'misvisende'.
Ministeriet fastholder imidlertid, at de oprindelige tal fortsat er de gældende, og at de supplerende tal 'ikke (er) udtryk for at kommunerne vil tabe eller vinde noget i forhold til den oprindeligt udsendte tabel med slutfacit for alle kommunerne', som dknyt udlagde teksten i fredags.
De supplerende tal blev alene udsendt, fordi de oprindelige ikke havde været varedeklareret fyldestgørende, hvad angår kompensationsbeløb for befolkningstilbagegang.
Enkeltkommuner med andre ræsonnementer
På det område kan der optræde store udsving fra år til år, og derfor har regeringen i stedet i sit udspil regnet ud fra et treårs-gennemsnit for ikke at 'give et skævt billede af de mere langsigtede konsekvenser af udspillet'. Oversat: Når en kommune i et enkeltstående år får et meget stort beløb, som den aldrig har fået før og aldrig vil få igen, så skal man regne ud fra de sædvanlige år og ikke det usædvanlige, er ministeriets ræsonnement.
Enkeltkommuner og deres borgmestre, især dem der står til at skulle betale, kan have andre ræsonnementer, og med flere ræsonnementer at vælge mellem vælger alle selvfølgelig det, der passer hver enkelt bedst. I forvejen er det kompliceret stof, og mudder om tallene gør ikke tingene mere gennemskuelige.
Hverken politik eller økonomi er som bekendt eksakte videnskaber, og kombinationen af dem er slet ikke.
Dog, de forskellige fortolkninger er mest til udvortes brug i den fortløbende positionering mellem regeringen og partierne og kommunerne. Inde i forhandlingslokalet vinder substansen altid over retorikken. I hvert fald hvis det skal ende i en aftale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
