VEJLE: Når Line Vandborg Thayssen tiltræder som ny chef for handicap-, social- og psykiatriområdet i Vejle Kommune 1. november, bliver det med et klart fokus på både ledelse og udvikling. Området er nemlig præget af store reformer, økonomiske udfordringer og politiske ambitioner.
Line Vandborg Thayssen kommer fra en stilling som forløbschef i Odense Kommune, hvor hun i mere end ti år har arbejdet med ældre- og handicapområdet. Her har hun bl.a. arbejdet med strategisk ledelse, ledelse gennem ledere og forandrings- og effektledelse. Herudover har hun blandt andet været med til at udvikle den specialiserede hjemmepleje i Odense Kommune og Ældre- og Handicapforvaltningens interne Vikarkorps.
Hun er oprindeligt uddannet fysioterapeut, som hun har suppleret med en Master i Rehabilitering, og i skrivende stund er hun i gang med en Master i Offentlig ledelse.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.