
KOLDING: - De nye hybridbusser er støjsvage som en elbil, når de begynder at køre. Det kommer folk, der bor ud til et stoppested, til at nyde godt af. Samtidig bidrager bybusserne til, at vi reducerer forurening og energiforbrug fra transport, siger afdelingsleder Martin Pape, Kolding Kommune.
Hybridbusserne er forsynet med både en diesel- og en elmotor. Når bussen bremser, oplades elmotorens batterier. Strømmen herfra bruger bussen, når den starter. Når bussen når en vis hastighed, tager dieselmotoren over. I forhold til traditionelle busser sparer hybridbusserne 35 pct. på brændstof, og udstødningen reduceres med 40-50 pct.
- En hybridbus er dyrere end en almindelig bus - også når vi fraregner det sparede brændstof. Men til gengæld reducerer vi udledningen af CO2 og gør den kollektive bustrafik endnu mere miljøvenlig. På den måde bidrager hybridbusserne til, at vi kan opfylde de mål, vi har forpligtet os til som klimakommune, siger Martin Pape.
Det er selskabet Tide Bus, der står for driften af bybusser i Kolding.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.