dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dragør skal finde to nye chefer

Socialområdet og kulturområdet i kommunen bliver slået sammen i et nyt center, der skal have en leder. I forvejen skal et direktørjob besættes.

DRAGØR: Der er gang i forandringerne på Dragør Rådhus. For nylig blev kommunens velfærdsdirektør, Asger Villemoes Nielsen, sat fra bestillingen.

Nu har byrådet besluttet at ændre den administrative struktur, så der i stedet for tre centre bliver fire. Det nye kommer til at hedde Center for Borger, Kultur og Social.

Beslutningen ligger i forlængelse af budgetaftalen 2024-2027, hvor man besluttede at arbejde for at skabe en mere robust organisation med bedre sammenhæng i opgaveløsningen og et mere "balanceret ledelsesspænd".  

Det nye center kommer til at bestå af det nuværende Borgerservice, Ydelses- og Socialservice, Dragør Musik- og Kulturskole, Dragør Bibliotek, Idrætshallerne og den administrative understøttelse af kultur, foreninger og turisme.

Udgifterne til en ny centerleder bliver taget fra en ledig chefstilling.

- Der er en afdelingschef, som gik på pension. Den stilling bliver ikke genbesat. Vi ansætter en centerchef, som er på et mere overordnet niveau, forklarer kommunaldirektør Mads Leth-Petersen til Dragør Nyt.

Dermed skal kommunen slå to ledelsesjob op. For nylig indstillede et flertal i økonomiudvalget nemlig, at samarbejdet med velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen, der havde ansvar for områderne børn, skole og kultur, borgerservice, ydelses- og socialservice samt it og digitalisering, skulle ophøre.

Begrundelsen var, at man ønskede at tilknytte en anden profil. 

De to ledige stillinger bliver slået op hurtigst muligt.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dragoer-skal-finde-to-nye-chefer

GDPR