Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Døde mink trænger op igen fra gravene

KORT NYT24. NOV 2020 14.13
TEMA: Corona

HOLSTEBRO: Flere aflivede mink er blevet gravet ned ved militærets øvelsesterræn ved Holstebro. Men naturens kræfter får flere af dyrene til at trænge op gennem graven, så de ligger på jordoverfladen. Det bekræfter Rigspolitiet, der leder Den Nationale Operative Stab, som har ansvaret for minknedgravningerne, til DR Nyheder.

- I forbindelse med forrådnelsen kan der dannes nogle gasser, som gør, at det hele udvider sig lidt, og så får de på den måde i værste fald presset sig op af jorden, siger Thomas Kristensen, pressechef i Rigspolitiet, til DR.

Senest skete det natten til mandag, at døde mink blev presset op gennem jordoverfladen. Men Rigspolitiet har også tidligere konstateret problemet, der skyldes den lette vestjyske sandjord. Derfor er det blevet forsøgt at lægge mere jord på for at holde minkene nede. 

Ritzau