dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Henning Thiesen - fotograferet i 2003, da han var chef for Bagmandspolitiet.
Thomad Borberg, Ritzau Foto

Djøf: Helt fint at flytte rundt på elementerne i lønpakken

Djøf deltager gerne i forhandlinger, om der skal justeres på vilkårene for kommunernes brug af åremålsaftaler, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf
17. OKT 2017 14.25

Det har rejst kritik, at nogle kommuner har udbetalt fratrædelsesgodtgørelser til kommunale chefer, selv om de er fortsat i samme stilling i kommunen.

- Hvis KL ønsker at se på reglerne ved de forestående overenskomstforhandlinger i 2018, deltager vi gerne i en sådan drøftelse, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Han konstaterer, at reglerne allerede i 2015 blev ændret, så man i nye åremålsansættelser efter 1. juni 2015 ikke kan få udbetalt fratrædelsesbeløb, hvis man siden genansættes på åremål.

- Jeg kan forstå, at KL gerne vil afskaffe muligheden for, at man kan få fratrædelsesbeløb udbetalt undervejs i et åremålsforløb, hvis man eksempelvis forlænger et åremål fra fem til ni år. Det er i dag netop kun en mulighed – et redskab kommunerne kan benytte sig af, hvis de gerne vil holde på en dygtig chef. Allerede i dag er det ikke noget, en chef har krav på, hvis et åremål bliver forlænget. Det er kun en mulighed, siger Henning Thiesen og tilføjer:

- Djøf ser fratrædelsesgodtgørelsen som en del af den samlede lønpakke, hvor en del af lønnen bliver udbetalt ved åremålets udløb. Men vi drøfter gerne, om pengene i stedet skal udbetales som en del af den faste månedsløn. Det centrale er, at man ikke forringer vilkårene, så kommunerne fortsat kan rekruttere dygtige ledere til den offentlige sektor.

Debatten er opstået i kølvandet på DR Dokumentaren 'De dyre direktører', hvor DR fremlagde en række eksempler, der ifølge Djøf stort set alle handler om indfrielse af vilkår i kontrakter, der blev indgået før 1. juni 2015.

- En arbejdsgiver skal naturligvis respektere de kontrakter, de har indgået. Ændringen i rammeaftalen fra 2015 gælder ikke med tilbagevirkende kraft, siger Henning Thiesen, der i øvrigt slår fast, at det er kommunerne, der suverænt bestemmer, om de ønsker at ansætte en kommunal chef som tjenestemand, på åremålsvilkår eller på kontrakt.

- Der er udviklet en palet af forskellige muligheder for at ansætte, så kommunerne opnår den størst mulige fleksibilitet i ansættelsessituationen. Hvilken form, kommunerne ønsker at anvende, er noget, de suverænt selv afgør. Det er ikke noget den enkelte ansøger til et job selv bestemmer. Selv om antallet af åremålsansættelser er for nedadgående, er der fortsat nogle kommuner, der benytter ansættelsesformen, fordi det giver mulighed for at yde en højere løn og dermed tiltrække et stærkt felt af ansøgere til en ledig stilling.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/djf-helt-fint-at-flytte-rundt-p-elementerne-i-lnpakken

GDPR