MIDTJYLLAND: I Region Midtjylland er der i øjeblikket en større rokade i gang på direktionsgangene. Baggrunden for ændringerne er sammenlægningen af det somatiske og psykiatriske område.
- Med integrationen af psykiatri og somatik er det nødvendigt at justere ledelsesstrukturen, og vi er rigtigt glade for, at vi nu har afklaret fremtiden for psykiatriens øverste ledelse. Vi tillægger det stor betydning, at vi kan fastholde de stærke kompetencer og den dybe indsigt i psykiatrien, siger koncerndirektør Poul Michaelsen.
Lægefaglig direktør Jakob Paludan tiltræder som programdirektør for den tværgående psykiatri 1. januar 2026. Programkontoret skal sikre fortsat fokus på de tværgående opgaver og fastholde udviklingskraften i de psykiatriske specialer efter integrationen.
Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard vil fra 1. januar 2026 overtage ansvaret som sygeplejefaglig direktør for hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel. Hun overtager posten fra Mette Fjord Nielsen som går på pension efter at have været ansat i Hospitalsenhed Midt siden 2012.
Derudover bliver stabschef Helle Odde Poulsen konstitueret som hospitalsdirektør i Psykiatrien pr. 15. april. Fra 1. januar 2026 vil Helle Odde Poulsen træde ind i en ny rolle som chefkonsulent i hospitalsstaben på Regionshospitalet Gødstrup, hvor hun vil arbejde med implementeringen af sundhedsreformen.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.