Differentieret moms bedre end sundhedskampagner

Af ledelseskonsulent Lars Engelbrektsen

Der er ulighed i sundhed. Det må der gøres noget ved. Men hvad? Jeg anbefaler økonomisk regulering via differentieret moms. Hermed også indirekte sagt, at jeg har begrænset tiltro til forebyggelseskampagner. Desværre, da mange gode kræfter og hoveder er brugt på det i årevis og mange flot iscenesatte og afviklede kampagner er afholdt og reklamebureauer i Danmark har udvist det ypperste indenfor faget markedsføring og oplysning og visualisering.

Desværre tyder noget på, at målgruppen ikke er nået. Målgruppen forekommer at være immune overfor sundhedskampagner. For der er ikke noget så stressende som at ændre vaner. Det kan endda medføre tab af fællesskaber.

Til trods for, at lige muligheder for alle er et helt afgørende princip og politisk prioriteret mål i Danmark, må man konstatere, at lighed ikke har indfundet sig. Det danske sundhedssystem favoriserer og diskriminerer borgerne, afhængig af demografiske kendetegn som indkomst, uddannelse, erhverv, køn, bopæl og alder. Social ulighed er den form for ulighed, der betyder flest tabte leveår og har størst effekt på folks selvvurderede helbred.

Den mest effektive indsats for at reducere social ulighed er at begrænse forbruget af tobak og alkohol. Det må ske, og vejen dertil er højere afgifter. Hellere det end forbud, påbud og mere statslig regulering.

Særlig indsats kan udligne ulighed
De lavest uddannede er mere syge og tager mere medicin end de højt uddannede, men har tilsyneladende ikke et tilsvarende merforbrug af læge. Meget tyder derfor på, at de kortest uddannede har et underforbrug af relevant udredning, diagnostik og behandling.

Erfaringer fra hjerteområdet viser, at man kan udligne sociale uligheder i rehabilitering, hvis man yder en særlig indsats over for de mest ressourcesvage patienter. Den model bør afprøves bredt.

I vores iver for at specialisere og centralisere og koncentrere glemmer vi, at mange patienter med velkendte sygdomme får dårligere adgang til sundhedsvæsenet. En udvikling, der typisk slår hårdest igennem i udkantsområderne blandt de socialt dårligt stillede.

Lægernes ringe ønske om at bosætte sig i yderområderne er med til at skabe geografisk ulighed i sundhed. Lægerne vil som højt uddannede professioner har for vane være hvor andre tilsvarende specialister findes og samlet og tæt på universitetsbyernes kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud mv. De opsøger faglige miljøer.

Sunde valg kan mindske ulighed
Børn fra familier med kort uddannelse og lav indkomst er oftere syge end børn fra middelklassen og overklassen. De får stillet flere lægelige diagnoser, lider oftere af langvarig sygdom og har flere psykiske problemer.

Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor uligheden eksisterer allerede fra fødslen, og hvorfor den er modstandsdygtig over for velfærdsstatens forsøg på at skabe mere lige vilkår og lighed. Danmark er i det store og hele et egalitært samfund, men ikke perfekt. Svaret i ulighed i sundhed skal findes i et samspil mellem gener, økonomiske vilkår, social kapital i form af uddannelse og indflydelse på egen livssituation.

Uligheden kan mindskes, hvis samfundet yder en målrettet indsats for at gøre de sunde valg billigere

Et studie - kendt som Whitehall-studiet - viser, at dødeligheden af hjertesygdom vokser, jo længere ned i jobhierarkiet man kommer, og at det kan forklares med et stigende stressniveau. Også psykiske forhold på arbejdsmarkeder, dvs. psykisk arbejdsmiljø må interessere politikerne.

Ingen vej uden om større afgifter
Væksten i det danske sundhedsvæsen har over en længere årrække kun været det halve af væksten i de andre vesteuropæiske lande. Disse præmisser har forøget den sociale ulighed i adgang til sundhedsydelser. Det taler for yderligere statslige midler til sundhed. Men samtidig skal man passe på ikke at tro at yderligere ressourcer på marginalen giver alverdens mere sundhed. Spørgsmålet er blot hvor optimum er.

Det offentlige sundhedssystem har kapacitetsmangel og er ikke længere i stand til at honorere borgernes forventninger og kan ikke løfte opgaven med at sikre lighed i sundhed. Befolkningen må tage vare på sig selv. Det bliver alles kamp mod alle for at komme til, og de socialt svage borgere står med sikkerhed tilbage som tabere. Også i spillet om sundhed. Et privat sundhedssystem bliver et attraktivt alternativ - men typisk kun for de bedre stillede borgere og dem, der kan få arbejdsgiverne til at betale.

Der er ingen vej udenom større afgifter på fedt, alkohol og sukker. Men afgifter 'vender den tunge ende nedad'. En ekstra afgift på bestemte varer, på blot få procent, vil ramme de fattigste hårdt. For de såkaldt rige mærkes det ikke videre meget.

Tror ikke grænsehandlen øges
Det taler for en helt anden moms-struktur, med differentieret moms. Med betydeligt lavere - hvis overhovedet nogen - moms på sunde fødevarer, frugt og grønt. Og høj moms på usunde varer, der skader helbredet. Hvis differentieret moms indføres, kan mange spildte forebyggelseskroner spares, fordi markedet regulerer og ændrer kostvaner. Forebyggelseskampagner når alligevel ikke (ind til) dem, de er tiltænkt. Ikke i tilfredsstillende grad. Bevares, der skal afsættes nogle midler til bureaukrati, hvilket giver enhver borgerlig vælger ubehag og da også jeg selv. Men alting skal ses i en større sammenhæng.

Regeringen vil sige, at en pakkepris på 50 kr. for 20 cigaretter vil øge grænsehandlen og ikke få sundhedsmæssig effekt. Jeg er ikke sikker på det og på de økonomiske elasticitetsformler, som regeringen benytter sig af.

Kampagner, oplysning og frivillighed er fortsat vejen frem, ifølge regeringen. Den vej har vi betrådt i årevis med det resultat, at Danmark ligger i den europæiske bund hvad leveår angår. Halvanden millioner danskere lever med en kronisk sygdom, og tallet er stigende, og stiger mere end befolkningstilvæksten. Det er naturligvis ikke regeringens skyld, alene. Men et så stort problem må have politisk opmærksomhed og påkalde sig politisk handling, der dur.


Lars Engelbrektsen, cand.scient.adm. og ledelseskonsulent


Foto: http://www.flickr.com/photos/yourdon/with/2807508234/