NYBORG: En forbindelse, hun ikke har tænkt sig at afbryde, skriver TV2 Fyn.
Byrådsmedlemmet Bente Damhave får støtte af Lars Grønbæk Larsen, som er formand for den stærkt højreorienterede forening 'Veder Følner'. Under sloganet 'Bente Bedst i byrådet' har han og andre sympatisører svoret at vil hjælpe Dansk Folkeparti-politikeren under den kommende kommunalvalgkamp, fordi de mener, at hun er lavet af den rette støbning.
- Vi er en gruppe borgere her i Nyborg, der mener, at Bente er klart det bedste bud at få i byrådet, siger Lars Grønbæk Larsen til TV2 FYN.
Lars Grønbæk Larsen stiller selv op for den stærkt højreorienterede forening, Frit Danmark.
Partitoppen i Dansk Folkeparti bryder sig bestemt ikke om støtten til deres lokalpolitiker i Nyborg og kontaktede derfor fredag formiddag Bente Damhave og bad hende afbryde enhver forbindelse til Veder Følner, der består af flere tidligere medlemmer af Dansk Front.
Men Bente Damhave har ikke tænkt sig at afbryde forbindelsen til Veder Følners formand.
- Jeg tilsidesætter jo heller ikke folk på baggrund af, at de er alkoholikere eller går til gymnastik om tirsdagen, forklarer hun.
Dansk Folkepartis partisekretær Poul Lindholm Nielsen mener ikke , at man kan have en byrådspolitiker, der har forbindelser til de stærkt højreorienterede foreninger ellers får det konsekvenser.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.