dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF-politiker stemte nej til alt og fik byrådsmøde stoppet

Efter verbale angreb på sin egen gruppeformand fik Tonny Borgstrøm med sin opførsel under byrådsmøde i Slagelse borgmesteren til at suspendere mødet
1. MAJ 2014 15.37

SLAGELSE: Der er p.t. en åben konflikt i den fem mand store DF-gruppe i kommunalbestyrelsen i Slagelse. Konflikten nåede sin foreløbige kulmination på byrådsmødet i denne uge, hvor Tonny Borgstrøm (DF) ifølge viceborgmester Michael Gram (DF) stemte nej til alt, der blev sat til afstemning under mødet.

Senere på mødet endte han ifølge Sjællandske i verbale angreb på sin gruppeformand i et omfang, der fik borgmester Stén Knuth (V) til - efter en advarsel til Borgstrøm, der øjensynligt ignorerede den - at holde en time-out i det åbne møde for at få den utilfredse politiker til at holde inde.

I februar var situationen den, at tre af DF'erne mente, at DF ikke havde fået nok igennem i konstitueringsaftalen med V og LA, som bragte Stén Knuth (V) i borgmesterstolen.

- Det eneste, der er sket er, at gruppeformand Michael Gram og Henrik Brodersen i den grad har raget til sig af poster, mens vi andre stort set intet har fået, udtalte Frederik Pedersen (DF) på det tidspunkt.

Til dknyt bekræfter Michael Gram, at det stadig er problemet: At Borgstrøm bl.a. mener, han har fået for få poster og på den baggrund angriber sin gruppeformand verbalt i byrådet. Gram oplyser, at der har været partifolk fra Christiansborg i Slagelse i sidste måned for at løse problemet. Gruppen skulle forsøge at fortsætte sammen.

- Jeg har været med i politik siden 1998 og har aldrig oplevet noget lignende, siger Michael Gram, der synes, at det nok er ved at være på tide at gå hver sin vej, hvis ikke man vil samarbejde, som han udtrykker det.

Tonny Borgstrøm har ikke svaret på dknyts henvendelse.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-politiker-stemte-nej-til-alt-og-fik-byraadsmoede-stoppet

GDPR