Boganmeldelse:
Den spirituelle leder

Peter Pruzan & Kirsten Pruzan Mikkelsen
with William and Debra Miller
”Leading with Wisdom. Spiritual-based Leadership in Business”;
352 s. £ 24.95
Greenleaf Publishing, UK 2007.

Mads Øvlisen, bestyrelsesformand for bl.a. Lego, valgt til Årets bestyrelsesformand i Danmark af netavisen www.boardnews.no, ny formand for Kunstrådet og en af de store drivkræfter bag forståelsen for virksomhedernes sociale ansvar, siger om den bog, der her anmeldes:

”Jeg blev særdeles overrasket og ville næsten ikke tro det, da Peter Pruzan, en kilde til inspiration gennem mange år, begyndte at forelæse om spiritualitet og ledelse. Vi var fælles om tanken om, at det at drive en virksomhed handler om meget mere end blot at drive virksomhed. Men spiritualitet? Hvad var der dog sket med denne stringente og analytiske akademiker? Bogen giver svaret. Kirsten og Peter kalder det Spiritualitet; jeg har tænkt på det som anstændighed, værdighed og at holde af dine medmennesker. Ordene betyder ikke noget.

Bogen minder os om, at virkelig ledelse ikke kan finde sted medmindre man respekterer alle mennesker og har dette som overordnet princip. ”Leading with Wisdom giver dig mod til at praktisere, hvad du prædiker”.

Lederne på alle niveauer må forstå såvel egen situation og ønsker som sine medarbejderes behov og være klar til at være både meget nærværende og kunne slippe tøjlerne til bedste for såvel medarbejderens og virksomhedens mål og værdier – og ikke mindst sine egne mål og værdier. Og at kunne gøre det uden at være låst af mere eller mindre rigide teorier om ledelse eller stive organisationsdiagrammer.

Det ser ud til, at der på tværs af alle ledelses- og organisationsteorier er ved at blive skabt en ny bevidsthed blandt ledere. Man kan måske sige, at det i virkeligheden handler om en genopdagelse af, hvad ledelse var, inden de store industriorganisationer gav grundlag for de første organisationsteorier, som siden er blevet adopteret af både offentlige og private virksomheder.

Livet på arbejdspladserne
To undersøgelser har sat fokus på hver sin side af livet på arbejdspladserne.

Den ene var en international undersøgelse, refereret i flere danske media, hvor 45.000 personer verden rundt blev spurgt om deres syn på jobbet. Spørgsmålet til blandt andet de 1.500 danskere, der deltog i undersøgelsen var, hvorvidt de var enige i følgende udsagn: ”Jobbet er kun et sted, hvor man tjener penge – intet andet”. Knap 65 procent af danskerne svarede, at de var uenige eller meget uenige i, at jobbet kun er en måde at tjene penge på. Dermed indtager danske ansatte en tredjeplads ud af 32 nationer, når det gælder om at have andre krav til jobbet end penge. Kun nordmændene og schweizerne er mere uenige i udsagnet end danskerne.

Undersøgelsens resultat bekræftes af Personalestyrelsens undersøgelse fra 2000 blandt 14.000 statsligt ansatte, hvor 75 procent sagde, at det vigtigste er indhold i jobbet.

I et interview siger Per Langå Jensen, professor ved Institut for Produktion og Ledelse på DTU, at den danske selvidentitet er meget knyttet til arbejdet: ”Vi er meget optaget af det og ønsker derfor et arbejde, der giver mening i samfundet og for os selv. Vi vil have job, der udvikler vores faglige og personlige kompetencer, vi vil have job med nogle spændende og varierende processer, gode kollegaer og en ordentlig, respektfuld behandling.”

Den anden undersøgelse tegner et billede af en mørkere side. Den er foretaget af konsulent- og kursusvirksomheden Market Watch blandt 200 mellemledere fra danske top 400 virksomheder om det psykiske arbejdsmiljø. Den viser, at hver tredje af de udspurgte overvejer at forlade sit job, fordi chefen lyver, manipulerer og forsøger at tage æren for gode resultater. Ifølge undersøgelsen optræder cheferne egoistisk og giver sjældent eller aldrig deres medarbejdere ros, feedback og opbakning. Det har både personlige omkostninger for de berørte medarbejdere og naturligvis også for virksomhedens samlede resultater.

Hvordan kan det være, at lederne i den grad mistolker situationen og ødelægger deres egne muligheder for at skabe motivation og gode resultater?

Det skyldes to udviklinger, der hænger nøje sammen. Den ene er den traditionelle ’management’ tilgang til lederskab, hvis fundament er en nærmest religiøs tro på, at virksomheder kun eksisterer med det ene formål at tjene penge til ejerne. Et af de klareste udtryk for denne traditionelle tankegang er givet af Nobelpristager i økonomi, Milton Friedman (1912-2006):

“Få tendenser ville så gennemgribende kunne underminere fundamentet for vores frie samfund som vore virksomhedslederes accept af et socialt ansvar, som omfatter andet end at tjene så mange penge som muligt til aktionærerne.” Det er en holdning, som mange neoliberalistiske småprofeter i dag giver udtryk for tidligt og silde. Og taler vi om offentlige virksomheder er billedet det samme. Her gælder det så ikke om at tjene penge, men om at klemme den sidste effektivitet ud af de tildelte midler – selv om det langsigtet giver lige det modsatte resultat.

Det kommer til at betyde, at lederne på alle niveauer på grund af dette mere eller mindre udtrykte krav bliver fremmedgjorte fra sig selv og deres virksomheder; mange oplever, at det bliver sværere at besvare (eller endog at finde tid og mod til at formulere) basale personlige og organisatoriske eksistentielle spørgsmål angående identitet og formål, når de som beslutningstagere i ekspansive virksomheder mister kontakten med de mange beslutningsmodtagere – og reelt også med sig selv. Stadig flere er blevet arbejdsnarkomaner, næsten automater, som ikke giver sig tid til at tænke langsigtet, men hele tiden forsøger at indfri både reelle og indbildte kortsigtede krav for at overleve. Det er typisk, at der aldrig tidligere har været så megen tale om stress på arbejdspladsen, som netop i disse år.

Denne stress blandt ledere kommer ikke alene af fysisk udmattelse, men måske i højere grad på grund af en følelse af åndløshed. Det gør det ikke nemmere, at der samtidig er en udvikling i gang, hvor der stilles krav til virksomhederne om at vise åbenhed og rapportere fyldigt i kvartals- og årsrapporter om ikke-finansielle sider af virksomhedens eksistens.

Der tales om bæredygtighedsrapporter, om etisk regnskab, om redegørelser for social ansvarlighed, anbefalinger om corporate governance (god selskabsledelse), og der findes en lang række danske og internationale retningslinier for de forskellige rapporteringer. Hvis de ikke tages alvorligt og rapporteres, får virksomheden let et dårligt omdømme. Imidlertid er ledernes dilemma, at når det kommer til realiteterne, kan de mærke, at de, trods udsagn om andet, stadig bedømmes på de finansielle resultater. Og nok særlig i perioder, hvor økonomien som helhed virker presset.

De ansatte bliver stadig bedre uddannede
Samtidig bliver ledernes medarbejdere på alle niveauer stadig bedre uddannet. Det betyder, at de ønsker og får betydelig mere selvstændighed, både individuelt og team. Undertiden først efter noget, der er tæt på at ligne kulturrevolutioner. Det betyder større decentralisering og dermed udbredt delegering af ansvar. Heraf følger ikke, at lederne bliver overflødige. Nogle taler meget om selvledelse – ofte temmelig upræcist. Men virksomhederne skal stadig opfylde sine mål og for at kunne det, er det nødvendigt med en stærk kultur og fælles værdier. Det kræver ledere på alle niveauer, der forstår mennesker og forstår, at mennesker gerne vil have et fællesskab om noget, de kan stå inde for samtidig med de er selvstændige personer.

Det er blevet foreslået, at det nu handler mere om ”leadership” end om ”management” og mere om at skabe rammer for medarbejderne end ”tæt-på”-ledelse. Det er en ulyksalig tendens til altid at se sin verden som enten-eller. For lederen handler det om både-og.

Svar søges
Både overordnet set og i det daglige virke står lederne i en mere udsat situation end nogensinde før. Nogle reagerer ved at anlægge samme målestok, som de bliver bedømt efter; de kræver højere lønninger og større bonus. Det gør dem i bund og grund endnu mere sårbare.

Nogle prøver at trække på andre, dybere liggende værdier. De ønsker at være autentiske hele mennesker, ønsker at leve med integritet, hvor deres værdier, tanker, ord og handlinger er i harmoni både arbejdsmæssigt og privat. Det har meget naturligt ført til en søgning – hos ledere over hele Jorden – efter åndelige eller spirituelle holdepunkter i tilværelsen. Forudsigeligt har det også ført til en række mere eller (meget ofte) mindre seriøse tilbud til lederne om åndelig vejledning og tilknytning til en bestemt religion.

Mange af disse tilbud handler om at skabe personlig udvikling og det, man kalder et bedre liv for den enkelte, men lige så mange udstrækker tilbuddet til at handle om hele virksomheden, ledere og medarbejdere, der skal gennemgå ”åndelige”, redskabsagtige udviklinger sammen. At sådanne, for den enkelte dybt alvorlige emner, nu bliver en del af oplevelsesøkonomien, giver naturligvis anledning til heftige diskussioner om det betimelige i, at religion og spiritualitet bliver en del af arbejdslivet og ledelsesverden. Og naturligvis er kritikken velbegrundet, hvis spiritualitet og religion blot bliver nye etiketter på samme forstenede tankegang.

Forskning i spiritualitet
Nu er der kommet en bog, ”Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business” hvor professor emeritus Peter Pruzan (Copenhagen Business School) og journalist Kirsten Pruzan Mikkelsen med udgangspunkt i et flerårigt forskningsprojekt, fremlægger overvejelser og resultater om lederes spiritualitet, opnået efter interviews med flere end 30 topledere fra 15 lande på seks kontinenter. Bogen, der bygger på forskning gennemført sammen med et amerikansk konsulentpar, giver et helt andet, seriøst billede af ledere, der har valgt at lytte til deres indre stemme. Det er nøgterne betragtninger, der kan give inspiration til de mange ledere, der føler, at der må kunne skabes en anden form for balance i deres tilværelse.

Forskerne har spurgt de mange topledere, hvad det vil sige at være leder med et spirituelt livssyn. Umiddelbart forekommer svarene at være lige så forskellige som de, der er blevet interviewet og de vidt forskellige kulturer og virksomhedstyper, de kommer fra. For Hélène Ploix, topchef i Pechel Industries, Frankrig, tidl. bl.a. direktør i Verdensbanken og IMF og nuværende bestyrelsesmedlem i fem af Europas største virksomheder, er det ”at dele ud af sine talenter uden at tælle efter”. For A.K. Chattopadhyay, direktør i Associated Cement Companies i Indien, er det ”manifestationen af den indre perfektion, som allerede er i dig”.

For chefen for det amerikanske fødevare-konglomerat Nabisco i El Salvador, John Behner, er det ”et forsøg på at se Gud i alle og på at omgås alle på en kærlig måde”. Forlagsdirektør Francisco Canada fra Argentina udtrykker det som ”en søgen efter sand glæde”. For kinesiskfødte Niran Jiang fra Australien, som har gjort karriere bl.a. hos Coca-Cola i USA, er spiritualitet en fantastisk ”livskraft”. Svenske Magnus Vrethammar, som fortæller om sine erfaringer som direktør for Finess i Schweiz og Pergo i England, forklarer det med ”menneskets søgen efter sin iboende guddommelighed - det er mere en vej end en tilstand”.

Og for Ricardo Levy fra Ecuador, hvortil familien var flygtet fra Nazi-Tyskland, medstifter af og formand for Catalytica Inc. i USA, er det ”en dyb indre forbindelse med en kraft, som transcenderer mit lille selv – det er en meget personlig rejse, som rummer både længsel efter - og at høre til, (longing and belonging) og frugterne af denne rejse er kærlighed og medfølelse.”

Men uanset forskellene i deres definitioner er der et overordnet fælles træk for disse engagerede ledere: De giver alle udtryk for et indre perspektiv på formålet med livet og på lederskab i særdeleshed, hvor dette indre spirituelle perspektiv danner grundlaget for deres handlinger i det ydre virksomhedsliv. Det virker også, som om der er tale om en stadig rejse (evt. udvikling) frem for et fastlåst ståsted.

Mange af lederne fremhæver, at det, der motiverer dem, er den indre stemme, bevidstheden/samvittigheden. Når man ser på fællesnævneren hos dem alle – det, der på tværs af deres forskellige kulturer, trosretninger og organisationer er fælles – er det faktisk en dyb forankring til deres 'indre vejleder', som er udgangspunkt for deres ageren i den ydre forretningsverden.

Det handler ikke om religion
Man kan ikke uden videre sætte lighedstegn mellem den personlige spiritualitet og religion. Tor Nørretranders siger fx, at religioner er sociale fællesskaber, der dyrker forestillinger og oplevelser af dybe værdier og kræfter i tilværelsen, ofte af en karakter, der er hinsides hverdagsverdenen. En væsentlig del af religionen er derfor en social adfærd med ritualer og fællessang (“at tro på at tro”; Forlaget Anis, Frederiksberg 2003).

Sådan som de enkelte lederes spiritualitet kommer til udtryk og beskrives i denne bog, er det deres indre stemme, bevidsthed/samvittighed, de tager udgangspunkt i. De forsøger ikke at materialisere den i form af et fællesskab. Men de forsøger klart at bruge denne personlige spiritualitet til fælles bedste.

Eksemplerne viser, at der er mange veje til denne form for ledelse. Der er ingen bestemt tro, religion eller fremgangsmåde, der kan tages til indtægt. De viser også, at spirituel ledelse – at lytte til den indre stemme – ikke hænger sammen med bestemte kulturer, brancher eller andre båse, man kan opdele menneskeheden i. Det er globalt.

Det synes i øvrigt, at Tor Nørretranders i sin bog ”At tro på at tro” fører bevis for, at det at tro reelt er menneskets inderste natur. At forestillingen om mennesket som selvisk økonomisk og rationelt er påviseligt forkert. Og det påvises bl.a. gennem noget så verdsligt som spilteori. Det er ikke religionen, der får os til at ønske denne anden form for måde at leve på. Nørretranders citerer den franske antropolog Pascal Boyer, der siger: ”Religion understøtter faktisk ikke moral, det er menneskets moralske intuition, der gør religionen mulig”.

Det, der her i Pruzan og Pruzans bog kaldes spiritualitet, er også et udtryk for glæden ved at samarbejde med andre mennesker om et fælles mål. Videnskaben på den ene side og religionerne på den anden har i århundreder forsøgt at give forklaring på og at være målestok for menneskers adfærd. Det kan være, at sandheden ligger et sted i en kombination. De resultater, der fremlægges i ”Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business” er begyndelsen på både en ny udvikling og en vigtig genopdagelse, der kan få vidtrækkende følger for ledelsesudviklingen i de kommende årtier, hvor vi står over for bl.a. alvorlige udfordringer vedrørende bæredygtigheden af vores levevis. Den har ikke fundet sin endelige udtryksform og sprog, endnu, men der er vist en vej.

Et skridt på vejen mod større indsigt
Forfatterne siger selv, at deres undersøgelser på ingen måde påviser, at spirituelt baseret ledelse er svaret på, hvordan man skal lede. Men forskningen viser klart, at ledere ikke blot kan trække på deres rationalitet men også deres spiritualitet, når de leder deres organisation og sig selv. Undervejs oplever de personlig succes i form af meningsfuldhed, anerkendelse, glæde og følelsen af at være hele mennesker med fred i sjælen. Det gælder i såvel deres aktiviteter i den ydre verden – virksomheden – som i den indre verden, hvor samvittigheden optræder som ens egen indre bundlinie.
Dette er altså ikke en ny ledelsesform eller – teknik, der skal erstatte de nuværende ledelsesformer. Men, med en lettere omskrivning af H.C. Andersen, et
overordnet perspektiv på ledelse, et ’paradigme’, som kan give den enkelte leder et dybt forankret ståsted; den visdom, den ’rod, hvorfra hans/hendes verden går’. Det giver mulighed for at kunne vurdere situationen med en større dybe og – ja, lad os bare sige visdom.

Bogen blev udnævnt til ”Spirit of Work Book 2007” af International Center for Spirit of Work.