Den kinesiske syge

Af viceborgmester Simon Pihl Sørensen

Kina er her og dér og alle vegne, og derfor skal vi også være, hvor Kina er. Vi skal lytte og vi skal lære. Alt andet vil være dumt. Vi taler jo trods alt om verdens eneste reelle økonomiske supermagt. Men det betyder ikke, at vi med vores afsæt i vestlige demokrati og værdier skal koble både hjernen og hjertet fra, når vi taler om Kina.

Men det er desværre det, der er ved at ske. Det nærmest vælter frem med lovprisninger af Kina- også fra kommunale topledere, der tilsyneladende er meget optaget at forsvare studieturene til Kina. Man kommer fremdeles til at tænke på Erhard Jacobsens forsvar for apartheid i Sydafrika. Og hvem ved - fortsætter vi lovprisningerne om Kina, kan det da også være den kinesiske regering betaler for studieturene i fremtiden.

Hvor er vi henne, når en dansk borgmester skamroser Kina og nærmest betragter det som et valfartssted. Eller når topembedsmænd nærmest falder i svime over kinesernes samfundsindretning.

Verdens største diktatur
I en kronik i Danske Kommuner for nyligt om COKs studiebesøg i Kina, af professor Kurt Klaudi Klausen, direktør i Vordingborg Kommune Torben Nøhr og direktør i COK Jens Hornemann hedder det blandt andet: 'det står ganske klart, at der stadig er problemer med menneskerettigheder, korruption og demokrati - men det var ikke det, der var i fokus under gruppens besøg'.

Og så kører det ellers der ud ad med at opregne de gode eksempler i Kina. Fair nok, at det ikke var det manglende demokrati, man gad beskæftige sig med. Men er det ikke århundredets understatement at påstå, at Kina har problemer med menneskerettigheder og demokrati. Lad os lige skære det ud i pap: Kina er verdens største diktatur.

Der er intet demokrati, og menneskerettigheder trædes under fode hver eneste nanosekund døgnet rundt. Flere af os, der er involveret i kommunalpolitik, ville - i bedste fald - blive sat i spjældet i Kina - hvis vi udøvede vores virksomhed dér. Senest har Kina lagt pres på den norske nobelpriskomité, for at forhindre at prisen går til en politisk aktivist, hvis største brøde er, at han har skrevet et udkast til en demokratisk forfatning. En aktivist, der har siddet fængslet, medens danske politikere og embedsmænd har overrendt det kinesiske regime. Nordmændene modstod heldigvis presset.

Grotesk at hylde det lokale selvstyre
Og det samme bør vi gøre. Vi har forpligtelse til at adressere emner som demokrati og frihed hver gang, vi besøger Kina og hver gang vi skriver om Kina - især når vi skriver om, hvordan den kinesiske samfundsindretning fungerer. For har den ikke just til hensigt at fastholde kineserne i denne åndelige og politiske ufrihed? Det er lige præcis, hvad den har.

Derfor bliver det helt grotesk, når man - som i ovennævnte kronik - hylder det lokale selvstyre i Kina, og konkluderer, at det kan vi bestemt lære noget af i Danmark. Prøv dog for himlens skyld at vende ordet 'selvstyre' i munden! Det kan godt være, der er decentralt styre i Kina. Hurra for det, men nogen form for selvstyre kendes ikke. Det hele er tilrettelagt inden for de snævre rammer af det kinesiske diktatur og har som sit ypperste formål at fastholde denne styreform. Så hvis det såkaldte selvstyre i Kina er effektivt, så er det i virkeligheden en kæmpe tragedie. For det vil forlænge dette ufri samfunds levetid.

Jeg anfægter naturligvis ikke, at vi kan lære en masse af Kina. Selvfølgelig kan vi det. Men lad os ikke glemme vores pligt - ikke mindst som embedsmænd og valgte politikere - til at slå et slag for demokrati og frihed. Også i Kina. For hvad er livet værd uden frihed?


Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) Lyngby-Taarbæk Kommune


Fotoet stammer fra maj 2010, da Egedal, Frederikssund og Ballerup Kommune (Bycirklen) underskrev en forlængelse af den samarbejdssaftale, de tre kommuner har med storbyen Wuxi i Kina.