Begrebet 'kompakt by' bliver belyst gennem modelstudier af bebyggelsestyper med høje udnyttelsesgrader, og afprøvet på konkrete arealer i henholdsvis Københavns Nordhavn og Kolding. Ud over rumlige og bymæssige kvaliteter undersøges vind-, lys- og energiforhold i de kompakte bebyggelser.
Bogen skubber til vante forestillinger om tæthed og lægger op til diskussion om, hvordan vi bygger.
Poul Bæk Pedersen, der har ledet projektet og er bogens redaktør, siger:
- Det har været et meget spændende udviklingsprojekt, hvor vi med modelstudier af 'kompakt by' har fået udfordret vores opfattelse af bymæssig tæthed. Samtidig har vi peget på arkitektoniske muligheder og også bymæssige kvaliteter i en mere kompakt bære-dygtig udvikling i vores byer. Vi håber med projektet at kunne være med til at videre-udvikle diskussionen om forskellige grader af kompakthed i forskellige bymiljøer.”
Ressourcer og bebyggelsestype
- Udviklingsprojektet sætter fokus på, at vores ressourceforbrug i høj grad afhænger af den enkelte bebyggelsestype. Vi ser frem til, at 'Bæredygtig Kompakt By' kan understøtte kommunernes planlægning i forhold til at begrænse byernes ressourceforbrug, samtidig med at der sikres boligmiljøer af høj kvalitet, siger projektleder Karen Skou, Realdania.
Bogens redaktør og projektleder er Poul Bæk Pedersen, lektor ved Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus og medindehaver af BSAA arkitekter. Blandt bogens øvrige bidragydere er stadsarkitekt Jan Christiansen, Københavns Kommune; byplanchef Rita Justesen, By & Havn, direktør Mette Lis Andersen, Realdania Arealudvikling; forskningschef Gertrud Jørgensen, Center for Skov, landskab og planlægning, KVL; Arkitektskolen Aarhus, BSAA arkitekter, Transform, Teknologisk Institut og ALECTIA.
'Bæredygtig Kompakt By udkommer i dag 23. april på Arkitektens Forlag. Bogen er på 144 sider, den er rigt illustreret og har tekst på både dansk og engelsk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.