dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

De største kommuner har lav tiltrækningskraft

Færre ønsker at flytte til Aarhus og København
6. OKT 2015 5.53

AARHUS / KØBENHAVN: En ny opgørelse viser, at landets to største kommuner vokser på grund af indvandring, og fordi der bliver født flere i byerne, end der dør, skriver Finans. Til gengæld vokser de ikke længere, fordi der netto flytter danskere til byerne fra andre dele af landet.

- København og Aarhus frastøder nu lige så mange familier, som de tiltrækker af unge, der skal studere. Flyttemønstrene har ændret sig, og det store træk til storbyerne er forbi, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som forsker i flyttemønstre og boligforhold.

Der er tale om en ny tendens, som begyndte at slå igennem sidste år, og som nu er tydelig. Sidste år flyttede der netto 764 danskere til København og 448 til Aarhus. Det er det laveste niveau, siden finanskrisen rasede i 2008.

- Aarhus vil i år ende med at have en nettofraflytning, mens nettotilflytningen til København vil være lige omkring nul. Byerne vokser på grund af fødsler og udlændinge. Det er ikke danskere fra Udkantsdanmark, der flytter til dem, siger Jesper Bo Jensen.

Ifølge en boligforsker har en del danskere bosiddende i København ønsket at flytte væk i lang tid.

- Men de har været stavnsbundne til deres lejligheder, fordi de købte, da priserne sidst toppede. De kan nu igen sælge uden tab, og det får flere af dem til at købe det hus, som de egentlig længe har efterspurgt, fordi de har fået børn, siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/de-stoerste-kommuner-har-lav-tiltraekningskraft

GDPR