KØBENHAVN: Kommunens forvaltninger kommer overordnet set godt ud af Borgerrådgiverens netop offentliggjorte evaluering, FOKUS, der er Borgerrådgiverens evaluering af forvaltningers indsat for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen, lyder det fra Borgerrådgiveren.
Formålet er at give den politiske ledelse et overblik over kvaliteten i hver af de syv forvaltningers indsats, og i år er tilbagemeldingen, at det overordnet set ser godt ud, og at også de forvaltninger, der kom dårligst ud af den seneste evaluering i 2015, klarer sig bedre.
I de enkelte forvaltninger og på tværs af kommunen viser en sammenligning af evalueringen i 2013 og nu klare forbedringer.
- Der er ingen tvivl om, at det, at forvaltningerne skal forholde sig til denne evaluering og har gjort det over flere år, er en medvirkende årsag til, at kommunens forvaltninger i dag er bedre rustet til at samle op, hvor kvaliteten ikke er i orden, og også mere konsekvent og systematisk forholder sig til kvalitetsniveauet i sagsbehandlingen, siger borgerrådgiver Johan Busse.
FOKUS er en evaluering af, hvordan forvaltningerne arbejder med at styrke borgernes retssikkerhed og forbedre borgerbetjeningen, og om indsatserne er egnet til at skabe forbedringer.
FOKUS siger noget om potentialet for læring og forbedring, men ikke noget om hvorvidt potentialet er udnyttet og implementeret i den daglige drift eller om indsatsernes faktiske effekt. Her er Borgerrådgiverens Beretning og Borgerrådgiverens generelle tilsynsvirksomhed relevante kilder.
FOKUS blev besluttet af Borgerrepræsentationen i 2013 bl.a. på baggrund af konstateringen i Borgerrådgiverens Beretning 2012 af, at Borgerrådgiveren igennem flere år havde set flere sager med fejl og lange sagsbehandlingstider end sager uden.
Første evaluering blev gennemført i 2013. Rapporterne for evalueringen i henholdsvis 2013, 2015 og 2017 er offentliggjort på Borgerrådgiverens hjemmeside.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.