Et nyt dansk studie finder en sammenhæng mellem PFAS-eksponering i drengefostre og en lavere sædkvalitet, når fostrene - to årtier efter - er blevet til mænd i den reproduktive alder. Det skriver Videnskab.dk.

De sundhedsskadelige PFAS-stoffer er også kendt som ‘evighedskemikalier’, fordi de er så svære at nedbryde for kroppen.

Tesen går på, at PFAS-stofferne kan forstyrre testikel-dannelsen hos fostre, der finder sted mellem uge 7 og 15 i fosterstadiet, fortæller lektor Sandra Søgaard Tøttenborg, der står bag studiet:

- Vi ved, at mandens reproduktive kapacitet i høj grad defineres i første trimester. Så hormonforstyrrelser i første trimester er noget, mange har tænkt ville have en effekt på reproduktionen, siger Sandra Søgaard Tøttenborg til Videnskab.dk.

Ifølge Sandra Søgaard Tøttenborg, der er forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, giver studiet to helt nye indsigter.

For det første har kun et studie tidligere set på eksponering for PFAS i fostre, og hvad det betød for reproduktionsevnen senere hen i livet. Studiet fandt lignende skadelige resultater. Men studiet så på fostre senere i graviditeten og altså ikke i det afgørende vindue, hvor fosteret udvikler sine første organer - herunder testiklerne.

Samlet cocktail

For det andet har det tidligere studie udelukkende set efter PFOS og PFOA - de mest almindelige PFAS-stoffer. I det nye danske studier ser forskerne på den samlede cocktail-effekt af syv PFAS-stoffer.

- Så vi kigger på den samlede effekt af stofferne, hvilket er det mest realistiske scenarie. Vores moderne liv er gennemsyret af kemi, så man kan jo ikke gå rundt og undgå enkelte af de her stoffer og det er praktisk talt umuligt at isolere effekten af et stof, forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg.

Mistanken mellem PFAS-eksponering i fosterstadiet og dårlig sæd bliver altså bestyrket i studiet, der bygger på sædprøver fra 864 ‘særlige’ danske mænd.

De mange mænd er særlige, fordi deres mødre mellem år 1996 og 2002, da de var gravide med drengene, deltog i den danske nationale fødselskohorte. I den forbindelse gav mødrene en blodprøve, som har været opbevaret i Den Nationale Biobank, indtil forskerne for nyligt fik en lille del af prøverne og analyserede dem for PFAS og en række andre kemikalier.

Fordi mødrene dengang lod sig teste, kan forskerne i dag sammenligne mændenes sædkvalitet med koncentrationen af PFAS-stoffer, de var eksponeret for, da de lå deres mødres maver som fostre.

Også forbehold

Alt i alt peger det på, at der er en sammenhæng mellem stigende PFAS-niveauer i drengefostre, der er ved at danne deres første organer, og lav sædkvalitet senere i livet.

Men, påpeger Sandra Søgaard Tøttenborg, sammenhængen er et gennemsnit, der naturligvis skal læses med et par forbehold:

- Det er et kompliceret felt at studere, fordi vi alle omgiver os med stoffer, som kan have hormonlignende effekter, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad som skyldes enkelte stoffer, noterer professor Trine B. Haugen.

Så hvad skal vi egentlig stille op med PFAS-stofferne, der findes alle vegne i vores samfund?

- Det kedelige svar er, at det er et folkesundhedsproblem og skal håndteres sådan. Det bør ikke være individets ansvar at undgå de her stoffer. For det er praktisk talt umuligt at undgå, svarer Sandra Søgaard Tøttenborg og fortsætter:

- Jeg er forsker og ikke politiker, men jeg håber at studiet bliver brugt i evaluering af, hvordan man vil håndtere de her stoffer, for de skaber grund til bekymring.

Sandra Søgaard Tøttenborg påpeger desuden, at der har været god effekt med at regulere PFAS-stofferne. Eksempelvis har Stockholm-konventionen, der trådte i kraft i 2004, ført til dramatiske fald i PFAS-stoffet PFOS.

Dansk studie: PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet