dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Danmarks første træskole kåret som året skolebyggeri
Erlev Skole i Haderslev er Danmarks første skole bygget i træ.
Foto: Niels Nygaard, Arkitema

Danmarks første træskole kåret som året skolebyggeri

Erlev skole i Haderslev Kommune er kåret til Årets Skolebyggeri 2021. Skolen er Danmarks første bygget i træ og vinder blandt andet for sit fokus på bæredygtighed.

HADERSLEV: Danmarks bedste skolebyggeri i 2021 er Erlev skole i Haderslev Kommune. Skolen, som Arkitema har været totalrådgiver på, er Danmarks første bygget i træ, og det var blandt andet det, der imponerede fagjuryen.  

I alt var fem byggerier nomineret af juryen til prisen: DTU 130 i Kgs. Lyngby, Friluftsskolen i København S, Midtbyens Gymnasium i Viborg, Professionshøjskolen Absalon i Slagelse og altså Erlev skole i Haderslev. Efter nomineringen blev vinderen kåret ved en offentlig afstemning, hvor skolen i det sønderjyske altså løb med sejren.

Juryen fremhæver bevægelse, byudvikling og bæredygtighed som kendetegnende ord for byggerierne, og her var det især på bæredygtighed, at Erlev Skole imponerende eksperterne.

- Erlev Skole står som et flot lysende eksempel på et æstetisk superflot bæredygtigt byggeri med sin udprægede og kompromisløse anvendelse og brug af træ inde som ude. At byggeriet samtidig har et layout, som både imødekommer traditionel skole som fremtidig skoleudfoldelse ift. den variation af rumlig anvendelse i en nordisk kontekst bringer bare projektet helt i mål, lyder en del af motivationen fra fagjuryen for at tildele Erlev Skole prisen.

Anden pris til Haderselv

Det er anden gang, Haderslev løber med titlen Årets Skolebyggeri. I 2017 vandt byggeriet FlowFactory (VUC) for sin ekspressive og innovative identitet. Det glæder kommunens borgmester H. P. Geil (V) at genvinde titlen. 

- Vi er utroligt stolte af og glade for prisen for årets skolebyggeri. Erlev Skole i Haderslev er resultatet af en lang men rigtig god, demokratisk proces, hvor vi har været i dialog med forældrebestyrelse, børn, ansatte og rådgivere hele vejen igennem. Det har været en stor beslutning at bygge det hele i træ, men jeg glæder mig over, at der har været politisk enighed hele vejen igennem. Nu har vi en ny, flot og bæredygtig skole, der er rustet til fremtidens undervisningsformer

Det er kursusvirksomheden Nohrcon, der står bag prisen. I år er niende gang, at anerkendelsen bliver uddelt. I 2020 løb Lindbjergskolen i Herning med prisen, mens valget i 2019 faldt på Holbergskolen i København. 

amp