Danmark kan lære meget af Norges udkantspolitik - tag hele landet i brug!

FOLKETINGET: Regeringen skriver endvidere, at den ønsker 'at bevare hovedtrækkene i bosætningsmønstret'.

Folketingets Kommunaludvalg er netop vendt hjem fra en tre dagens studietur i hhv. Tromsø og Oslo, og i udvalget er man stærkt inspireret af de mange norske tiltag, oplyser Rasmus Prehn, der er kommunalordfører for Socialdemokraterne og valgt i Nordjylland, hvor flere af udkantsproblemerne ikke er ukendte.

- Vi danskere har meget at lære af nordmændene, når det handler om at undgå centralisering og i stedet sikre, at hele landet tages i brug. Selvom vi ikke har Norges mange oliemillioner og dermed er afskåret fra mange af de mest udgiftskrævende norske initiativer, mener jeg stadig, der er meget, vi bør tage op i Danmark. For selvom vi slet ikke har de samme afstande og heller ikke de samme problemstillinger, ser vi altså også i Danmark en kedelig tendens til, at flere af Danmarks udkantsområder affolkes og efterlades i økonomisk afmagt og depression.

Rasmus Prehn nævner følgende norske initiativer, som de mest spændende og inspirerende:

- Særlige fordele til færdiguddannede med høj uddannelse, der tager et job i et udkantsområde. I Norge er det hurtigere og kontante afdrag på studielånene (10 procent om året, så længe man bor i udkantsnorge). I Danmark kunne man gøre det samme, selvom studielånene her har mindre omfang pga. SU-systemet, men det kunne også være billige boliger, friplads til børnene i daginstitutioner eller direkte konkret skatterabat, ligesom man kender inden for forskningsskatteordningen.

- Særlig skattebegunstigelse for erhvervsliv der etablerer sig i udkantsbyerne.

- En særlig innovationspulje, hvor
virksomheder med nye, spændende ideer i udkantsområderne får kontant hjælp. I Danmark kunne vi samle og samtænke nogle af de mange erhvervsstøtteordninger, vi allerede har, og fokusere mere målrettet på udkantsdanmark.

- Etablering af videregående uddannelser i udkantsområderne. Her er vi langt fremme i Danmark med for eksempel Aalborg Universitet. Men hvorfor skal vi i Nordjyland slås med først at få lov at uddanne læger og siden hen at få tilstrækkeligt med pladser, når vi ved, at vi allerede nu mangler læger og at problemet kun vil blive større og større de næste mange år? På universitetet i Tromsø uddanner de langt flere læger end vi gør i Aalborg, og det selvom de er færre borgere. De uddanner også flere læger end de egentligt har behov for, men som de siger, vi tror på "badekareffekten", hvor de læger der uddannes for meget "flyder over" og hurtigt får jobs alle mulige andre steder - ingen bliver i hvert fald arbejdsløse.

- Danmark kunne endvidere med fordel øge antallet af studiepladser på de mindre universiteter, der ligger i de regioner, der har de største problemer med udkantsproblematiken. Og det bør overvejes om regioner som Vestjylland og Lollad/Falster ikke også bude have sin andel af lange videregående uddannelser og forskning.

Socialdemokratiet vil nu samle flest muligt af Folketingets partier om et fælles politik vedrørende udkantsdanmark. Under overskriften 'Tag hele landet i brug' skal vi sikre balance i det danske samfund og sikrer, at ingen ressourcer får lov at gå tabt. Skal vi klare os i fremtiden, har vi ikke råd til at lade dele af Danmark gå tabt.

tj