Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Dagens corona-tal: Højeste antal indlagte i et halvt år
Statens Serum Instituts coronakort har fået lysere farver - ikke fordi coronasituationen ser lysere ud, men på grund af en ny farveskala. Mere om dette i artiklen.

Dagens corona-tal: Højeste antal indlagte i et halvt år

196 indlagte. Det var der også 10. maj, men andelen på intensiv og i respirator var højere dengang.
9. NOV 2020 14.51
TEMA: Corona

Antallet af indlagte med coronavirus er mandag nået op på 196, det højeste antal i et halvt år, fremgår det af Statens Serum Instituts daglige opdatering.

Af de indlagte er 33 på intensivafdeling og 21 af disse tillige i respirator. Det er ni flere indlagte og tre flere på intensiv og i respirator end i går. Disse tal er en tredjedel lavere end de tilsvarende tal for et halvt år siden, da antallet af indlagte var det samme som i dag.

Der er siden i går registreret 771 nye coronasmittede. Der er taget 546.131 prøver, heraf 16.165 fra personer der ikke tidligere har været testet.

Antallet af dødsfald er vokset med fire, hvilket bringer det samlede antal af dødsfald med corona op på 747.

I kommunerne ser det mørkest ud i Vallensbæk med et incidenstal på 507,3 og et godt stykke ned til nummer to, Høje-Taastrup med 363,5. Lige efter kommer Ishøj med 328,1 og Albertslund med 307,1, mens nummer fem og nedefter alle ligge runder 300. Der er nu tre kommuner under bekymringsgrænsen på 20: Foruden Ærø og Fanø, der begge ligger på 0, er Langeland kommet til med 8.

Bemærk, at kortets farveskala er ændret siden sidste uge. De lysere farver skyldes således ikke, at alt ser lysere ud, men at farverne er omfordelt så man blandt andet kan skelne visuelt mellem kommuner over og under en incidens på 100.