Drenge halter karaktermæssigt efter pigerne ved folkeskolens afgangseksamen, og elever fra ikke-vestlige familier klarer sig dårligere end etnisk danske elever. Elever med kortuddannede forældre ligger også markant lavere end elever, hvis forældre har mellemlange eller lange uddannelser.
Men de tre elevgruppers karaktermæssige efterslæb skyldes ikke kun rent faglige forskelle, viser en analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.
Forskerne har analyseret 400.000 9. klasse elevers årskarakterer i dansk læsning i årene 2008-2014 og har sammenlignet med de eksamenskarakterer, som eleverne får ved den afsluttende prøve, hvor en ekstern censor er med til at bedømme elevens præstation.
- Ideelt set afspejler elevens årskarakterer det samme faglige niveau, som eleven også kan præstere ved eksamen, men vores analyse viser, at årskaraktererne for nogle grupper elever i gennemsnit er markant lavere, end de ”bør” være. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi jo taler om elever, som får samme karakter, når de på eksamens-dagen bliver bedømt af en censor, som ikke kender dem, siger forsker Anders Hjorth-Trolle fra Rockwool Fonden.
I årskarakteren i dansk læsning, som er en del af den samlede karakter i skriftlig dansk, er der tre elevgrupper, der i gennemsnit får lavere årskarakter, end de får ved eksamen:
- Blandt drenge og piger, som får samme karakter ved eksamen i dansk læsning, får drengene i gennemsnit ca. 0,4 karakterpoint lavere årskarakter i dansk læsning end pigerne.
- Blandt elever fra ikke-vestlige familier, der får samme karakter ved eksamen i dansk læsning som etnisk danske elever, ligger de ikke-vestlige elever 0,4 karakterpoint lavere i dansk læsning årskarakter end etnisk-danske elever.
- Og blandt elever, hvis forældre har korte uddannelser (højst en af forældrene har fuldført en ungdomsuddannelse), som får samme eksamenskarakter i dansk læsning som elever med mere veluddannede forældre (mindst en af forældrene har en videregående uddannelse), får eleverne med kortuddannede forældre årskarakterer, som ligger hele 0,6 karakterpoint lavere i dansk læsning.
Kan adfærd trække karakteren ned?
Og selvom der er reelle forskelle i de faglige færdigheder på tværs af elevgrupper, hvor piger fx generelt får højere karakterer end drenge - også til eksamen - så viser forskningsstudiets resultater, at en del af forskellen i karakterer altså skyldes, at lærerne bedømmer elevernes præstationer i årets undervisning lavere end elevens faglige niveau egentlig tilskriver.
- Hvis lærernes bedømmelse af eleverne var helt neutral, ville der ikke - gennemsnitligt set - være forskel på årskarakteren for elever, som klarer sig lige godt ved eksamen, forklarer Anders Hjorth-Trolle.
Forskerne har også undersøgt, om forskellene i årskarakterer skyldes statistisk diskrimination - altså at lærere bedømmer en elev baseret på, hvor god hans eller hendes ”gruppe” plejer at klare sig (fx drenge, ikke-vestlige elever.) Det finder forskerne dog ikke tydelige tegn på.
- Hvis forskelle i årskarakterer skyldes, at lærerne bruger karakterer til at vurdere eleven udover det faglige indhold - fx ved at trække elevens karakter ned for larm i klassen – kan man give lærere et andet værktøj til at vurdere elevens engagement. Det kunne for eksempel være ordenskarakterer eller en særskilt type karakter til adfærd, motivation, deltagelse osv., siger Anders Hjorth-Trolle.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
