dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Claus Hjort får sin anden særlige rådgiver

KORT NYT
1. SEP 2016 14.07

FOLKETINGET: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ansat Jesper Beinov som særlig rådgiver. Beinov kommer fra en stilling som chef for lederkollegiet samt navne- og debatredaktør på Berlingske.

Dermed har finansministeren nu to særlige rådgivere forud for efterårets svære forhandlinger om regeringens 2025-plan samt finansloven. I forvejen er Lisbeth Mikkelsen ansat som særlig rådgiver. Claus Hjort er den anden minister med to særlige rådgivere. Udenrigsminister Kristian Jensen har allerede benyttet sig af muligheden.

Jesper Beinov har arbejdet hos Berlingske Media siden 2006 i en række forskellige ledende stillinger, blandt andet som kulturredaktør på Berlingske og redaktionschef for online medier på Midtjyske Medier. Han er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har en master i redaktionel ledelse plus en master i europastudier.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/claus-hjort-far-sin-anden-saerlige-radgiver

GDPR