
KOLDING: Christiansfeld i Kolding Kommune kan fra nu af bryste sig af ikke blot at være på Unescos Verdensarvsliste, men også være en del af et såkaldt transnationalt verdensarvssted. Det står fast, efter at FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab har blåstemplet den nye status, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
Christiansfeld og de tre andre byer, der udgør nyskabelsen – Bethlehem i USA, Herrnhut i Tyskland og Gracehill i Nordirland – er alle anlagt i perioden 1720-1780 ud fra Brødremenighedens vision og koncept for en "idealby".
Fælles for de fire byer er deres åbne byplan, som giver kig til det omgivende landskab. Tilsammen repræsenterer byerne omfanget af og sammenhængskraften i menighedens globale netværk.
Udvidelsen af Christiansfelds verdensarvsstatus fuldender et arbejde, der allerede blev igangsat i begyndelsen af 2000’erne. Dengang fostrede en gruppe af Brødremenighedsbyer ideen om et verdensarvssted på tværs af landegrænser, skriver Museum Kolding i en pressemeddelelse.
Samarbejde om formidling
Det lykkedes i første omgang ikke, men i stedet førte et samarbejde mellem Brødremenigheden i Christiansfeld, Kolding Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen til, at Christiansfeld i 2015 blev optaget på verdensarvslisten.
- Christiansfelds verdensarvsstatus tilføjes en spændende international dimension, og jeg glæder mig over, at alt det arbejde, der gennem årene er lagt i Christiansfeld, nu belønnes, siger Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff (K).
Den nye status som transnationalt verdensarvssted betyder, at de fire lande fremover vil samarbejde på både statsligt og lokalt niveau om bevaring, beskyttelse og ikke mindst formidling af den fælles verdensarv.
Verdensarvssteder i Danmark
- Jelling-monumenterne (1994)
- Roskilde Domkirke (1995)
- Kronborg (2000)
- Stevns Klint (2014)
- Vadehavet (2014)
- Christiansfeld (2015)
- Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (2015)
- Vikingetidens Ringborge (2023)
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.