dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Albertslund:
Byrådsmedlem forlader S og vil danne ny liste

KORT NYT
24. APR 2023 12.56

ALBERTSLUND: Intern splid hos Socialdemokratiet i Albertslund har fået kommunalbestyrelsesmedlem Mikkel Skovby til at melde sig ud sammen med fem andre, hvoraf to er suppleanter og fire har siddet i den lokale partibestyrelse. I stedet går de i gang med at danne en ny liste ved navn Albertslund-Listen, skriver han på Facebook.

"Vores udmelding kommer efter længere tids uenigheder internt i foreningen. Vi har forsøgt på bedste vis at løse dette internt, men i sidste ende måtte vi sande, at en løsning på problematikkerne ikke var en mulighed," skriver han. Hverken han eller borgmester Steen Christiansen (S) vil dog overfor sn.dk uddybe, hvad uenighederne består i.

Indtil den nye liste er dannet, vil Mikkel Skovby være løsgænger, og resten af denne valgperiode vil han og den nye liste bakke op om Steen Christiansen som borgmester, siger han til sn.dk. Han blev valgt til kommunalbestyrelsen første gang ved KV21, er lærer og sidder bl.a. i børne- og skoleudvalget og kultur- og fritidsudvalget, og desuden er han formand for Idrætsrådet. 

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/byraadsmedlem-forlader-s-og-vil-danne-ny-liste

GDPR