Så er kommunernes budgetter ved at være i hus. Det er en stor opgave for direktører og ledere og mange steder en svær politisk kabale at få til at gå op.
Læser man om budgetterne i medierne, så handler det om nedskæringer og besparelser. Næsten hver eneste kommune skal finde et tocifret millionbeløb for at få enderne til at hænge sammen, og politikerne lægger ansigterne i alvorlige folder, når de udtaler sig til medierne om det vanskelige budget.
Det er deres eget valg. Reelt set er der ingen grund til at fremstille budgetlægningen som en stor nedskæringsrunde. Taler vi kroner og ører, er kommunernes budgetter i 2017 en lille smule højere end i 2016.
Under 1 pct.
Det ved borgerne ikke, for det er ikke den fortælling, politikerne disker op med. Deres virkelighed er, at de får forelagt et budget, som bygger på alt det, man efter sommerferien kan forudse om næste års økonomi. Her regner man med samme serviceniveau som året før – og i det regnestykke mangler der de famøse millioner.
I de fleste kommuner drejer det sig om under 1 pct. af udgifterne. Det er altså ikke ret meget, og selv om man har sparet 1 pct. i realomkostninger i flere år, er det ikke vanskeligt at gøre det igen. I en privat virksomhed, vil det ikke være nogen stor sag, og som leder vil jeg aldrig underholde medarbejdere eller omverdenen med, at vi skærer 1 pct. af vores udgifter.
Det er bare almindelig sund fornuft i hverdagen, som kommunerne jo også selv praktiserer. Resultatet af budgetforhandlingerne bliver nemlig næsten altid, at politikerne overlader det til medarbejdere og ledere at finde pengene. En rammebesparelse på 0,5-1 pct. er et af de kendte greb. Andre er at holde igen på konsulentydelser, at indføre en karenstid for genbesættelse af stillinger, at snuppe lidt af de penge, der ikke bliver brugt i år samt at budgettere med salg af flere byggegrunde og ejendomme.
Kan man finde 25 mio. kr. på den måde, kan man også finde 35 – det er jo bare tal. Så er der 10 mio. kr. til at opfylde nye ønsker, og dem er der altid nok af.
Sparebudget
Bagefter er de gode forligsparter dygtige til at melde ud, hvad de har opnået. Det er altid de nye aktiviteter, de fremhæver, og det er der bestemt heller ikke noget galt i. Men den samlede historie, som står tilbage, er et sparebudget, hvor der er blevet råd til nogle få nye og helt nødvendige aktiviteter. Det er helt unødvendigt.
Historien kunne lige så godt være et udviklingsbudget, hvor kommunen sætter nye aktiviteter i gang. Dem gemmer der sig masser af i budgettet. Det være sig nybyggerier, samarbejdsprojekter med lokalsamfund og frivillige, mere forebyggelse, ny organisering, byfornyelse og en række nye politikker, som skal udvikles sammen med borgerne. Året rundt sker der masser af spændende nyt i kommunerne. Det fremgår også af budgetterne, men traditionen byder, at budgettet skal omtales som et problem.
Den tradition skal brydes.
Borgerne skal ikke tro, at kommunerne er ved at gå i stå eller ved at blive afviklet. Det er ikke altid mediernes skyld, hvis kommunerne får en dårligere omtale, end de fortjener.
Stener Glamann, kommunerådgiver, Tankegang.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
