Boykot af journalist er efter bogen

SKIVE: En kontrovers i Skive har affødt det principielle spørgsmål om, hvorvidt og i så fald hvornår et byrådsmedlem må afvise at lade sig interviewe af en lokaljournalist?

Spørgsmålet kommer af, at formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, Peder Christensen, har afvist en interviewforespørgsel fra en lokaljournalist. Det sker ifølge Skive Folkeblad, fordi deres egen lokaljournalist Merete Just i april i år skrev en række kritiske artikler om ansættelser i kultur- og familieforvaltningen i Skive Kommune.

- Efter sagen med Per Nors er det aftalt i ØK (Økonomiudvalget, red.), at vi ikke udtaler os til dig, skriver Peder Christensen, da Merete Just sender ham interviewforespørgslen.

Ifølge Skive Folkeblad har ingen af de andre medlemmer i udvalget dog valgt at boykotte Merete Just. Samtidig gælder boykotten ikke, når Peder Christensen er fungerende borgmester, siger han.

Forstår ikke boykotten
Skive Folkeblads chefredaktør, Ole Dall, kalder i avisens leder boykotten af Merete Just for 'uforståelig' og 'urimelig':

- Det kan være på sin plads at minde om rollefordelingen mellem politikere og presse i denne aktuelle sammenhæng, skriver han.

Han understreger samtidig, at 'en avis naturligvis også skal grave i og undersøge diverse forhold og beslutninger i lokalsamfundet for at give læserne ekstra indsigt' og skriver, at en fri presse både har ret og pligt til at undersøge tingene.

- Faktisk har Folketingets Ombudsmand tidligere fastslået, at der skal være meget vægtige grunde til, at myndigheder kan blackliste en journalist og nægte at tale med vedkommende, skriver han.

Har loven på sin side
Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forklarer om sagen til dknyt på generelt plan, at en kilde som udgangspunkt selv bestemmer, om han vil tale med en journalist - og det gør borgmesteren også. Men det strider med lighedskravet, hvis han vil tale med én journalist og ikke en anden på grund af kritisk omtale.

- Kommuner er ligesom andre offentlige forvaltninger omfattet af et forvaltningsretligt krav om lighed. Dette krav gælder også for borgmesteren som øverste leder af kommunen, skriver han i en mail.

Det samme tilslutter Peter Lind Nielsen, senioradvokat hos Bech-Bruun, sig:

- Hvor han agerer som viceborgmester og borgmester, har han pligt til ikke at diskrimere og forskelsbehandle, og det vil sige, at hvis han udtaler sig til den ene, skal han også give interview til den anden, skriver han.

Forskellen er bare i hvilken rolle, Peder Christensen optræder. For når Peder Christensen nægter at udtale sig som formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, optræder han ikke for en myndighed:

- Så længe han optræder som almindeligt byrådsmedlem og som talsmand for Socialdemokratiet, kan han i princippet bestemme, lige nøjagtig hvem han vil udtale sig til, siger Peter Lind Nielsen.

Mediejuristerne henviser til den seneste afgørelse fra 2007, som Folketingets Ombudsmand lavede i forbindelse med sagen om Bo Elkjær, der prøvede at få en udtalelse fra den daværende statsminister. Den handler nemlig om det princip om ligebehandling, som offentligt ansatte er underlagt. Det samme gør Skive Folkeblad.

Hermed en guide til principperne for, hvornår man må og ikke må afvise et interview med en journalist:

• Som udgangspunkt bestemmer kilder selv, hvem de vil give interview til
• Men som offentligt ansat og fungerende i hverv på vegne af offentlige myndigheder er man underlagt 'lighedsprincippet', og det vil derfor være i strid med lighedskravet at 'forskelsbehandle' og 'diskriminere' borgere, herunder journalister
• Vælger man således at give interview til den ene, må man også give det til den anden
• I et rent politisk erhverv er man derimod ikke underlagt kravet om lighed, og kan derfor i princippet udtale sig til hvem, man vil

Kilde: Peter Lind Nielsen, senioradvokat hos Bech-Bruun