dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Peder Christensen (se foto) har besluttet at boycotte den lokale journalist Merete Just efter en række kritiske artikler.
Foto: Bjarke MacCarthy, Ritzau Scanpix.

Socialdemokratisk gruppeformand boykotter journalist

I Skive har en kontrovers medført, at en politiker har besluttet at boycotte en lokal journalist. Ifølge ham med et enigt økonomiudvalg bag sig. Ifølge udvalget helt alene
3. AUG 2018 7.20

SKIVE: På baggrund af en sag i april har formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Skive Kommune, Peder Christensen, valgt at boykotte en bestemt journalist på Skive Folkeblad, Merete Just, skriver journalistens egen avis.

I forbindelse med en interview-forespørgsel sendte han en afvisende sms til journalisten.

'Efter sagen med Per Nors er det aftalt i ØK (Økonomiudvalget, red.), at vi ikke udtaler os til dig.'

Ingen af de andre medlemmer af økonomiudvalget har dog planer om at boycotte journalisten, oplyser de. 

Det handler om tillid
Baggrunden for politikerens boycot er ifølge Skive Folkeblad en serie kritiske artikler skrevet af Merete Just om ansættelser i kultur- og familieforvaltningen.

Men for Peder Christensen handler det om tillid:

- Jeg synes den daværende forvaltningsdirektør Per Nors blev behandlet skammeligt og har på den baggrund ikke tillid til Merete Just. Og det her handler om tillid, siger Peder Christensen til Skive Folkeblad.

Ikke når han er borgmester
Udover at være gruppeformand for socialdemokraterne i Skive Byråd er Peder Christensen også 1. viceborgmester. I den egenskab er han for tiden fungerende borgmester, fordi borgmester Peder Christian Kirkegaard for tiden har ferie.

Men boykotten af journalisten for Skive Folkeblad gælder dog ikke, når han har borgmesterkæden på, understreger Peder Christensen overfor Skive Folkeblad.

- I de perioder, hvor borgmester Peder Christian Kirkegaard er på ferie, og jeg er fungerende borgmester, lever jeg selvfølgelig op til de forpligtelser, der er i det hverv, siger han.

Folketingets ombudsmand har i en udtalelse fra den 14. januar 2007 slået fast, at offentlige myndigheder herunder også ministre og andre med officielle hverv som udgangspunkt skal behandle journalister ens. Også selv om de pågældende journalister har skrevet kritisk om en sag.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialdemokratisk-gruppeformand-boykotter-journalist

GDPR